Nedstamningslæren

8. Nedstamningslærens umiddelbare Beviser. 193 Dyrs Historie viser pludselige Forandringer; de gamle Former forsvinder brat og nye dukker pludselig op. H. de Vries kaldte disse Spring-Forandringer »Mutationer«*), og hans Lære, at Udviklingen gaar i Spring eller Stød, samt at de nye Former (»Mutan- terne«) straks er arvelig faste, har faaet Navn af Muta- tionslæren. Hans Undersøgelser vakte overordentlig Opsigt, og Natlysarterne er i de forløbne faa Aar blevet gjort og bliver endnu stadig gjort til Genstand ior den grundigste Undersøgelse og umaadeligt Skriveri. Flere nye Smaa-Arter er dukket op mellem de Tu- sinder af uforandrede Moderplanter; men væsentlig ændret det første Billede har de ikke. Den^ vigtig- ste Indvending, der er fremkommet, er, at Oenothera Lamarckiana ikke er en ren Art, at den har Ba- stardnatur, at den altsaa er blevet til paa Grund af Krydsning mellem to eller flere Stamformer, maaske for lang Tid siden, og at nogle arvelige Anlæg skjult har været til Stede i den og nu af og til gør sig gældende. De fremkommende nye Former skulde alt- saa være Eksemplei paa den Mendelske Spaltning, som omtaltes S. 170. Efter de mange Undersøgelser, som nu foreligger, bl. a. af den svenske Porsker Heribert-Nilsson, maa det anses for sikkert, at den er en saadan »spaltende« Krydsningsforbindelse. Den vil da afgive Bevis for, at nye Former kan op- staa ved Krydsning, selv meget længe efter al Kryds- ningen er blevet udført. Der blev først gjort umaadelig Væsen al denne De Vries’s Lære om Udvikling i Spring, men senere er der gjort opmærksom paa, at den ikke væsentlig *) Af det latinske Udsagnsord mutare, at forandre sig. Nedstamningslæren. 13