Nedstamningslæren

 194 Nedstamningslæren. afviger fra Darwins Lære. Darwin antog jo, at mange »individuelle« Egenskaber var arvelige; De Vries frem- kaldte da Forvirring ved at lægge en anden Mening ind i Begrebet »individuel« Afvigelse end Darwin, nemlig som betydende: ikke-arvelig Afvigelse, og derfor troede mange, at Darwin byggede sin Nedstam- ningslære paa ikke arvelige Afvigelser til Trods for hans bestemte Ord (se S. 160). Dernæst er der Afvigelsens Størrelse. H. de Vries selv angiver udtrykkelig, at de i Stød fremkommende Afvigelser kan være overmaade smaa, ja saa smaa, at de næppe er til at opfatte, ligesom Bevægelsen af Timeviserne paa vore Uhre, der jo i Virkeligheden ogsaa foregaar i Stød. Mellem stort og smaat er der ingen Væsensforskel; lige saa lidt mellem De Vries’s »Mutationer« og Darwins arvelige »individuelle« Af- vigelser. Vi kan som bemærket S. 183 ikke se paa en Egenskab, om den er arvelig eller ikke, og gan- ske ubetydelige Egenskaber, saasom Farveafvigelser paa Avner af Korn, kan være arvelige. Der er utvivl- somt hos f. Eks. Mennesket mange meget ubetydelige Egenskaber, som beror paa arvelige Anlæg. At Mutanter kan afvige i mere end een Egenskab, kan heller ikke betragtes som noget meget væsentligt. Den Uklarhed, som endnu hersker angaaende Arve- lighed eller Ikke-Arvelighed af Egenskaberne, vilde vel svinde, hvis vi kunde gøre Rede for Aarsagerne til Forandringerne; men om de Mutationer, der ikke skyldes Spaltning af Bastarder, og som pludselig kommer til Syne, ved vi i Virkeligheden ingen Ting. Darwin og andre efter ham henviser til Indvirkning af de ydre Kaar — men kun i ganske ubestemt og og uklar Almindelighed.