Nedstamningslæren

14 Nedstamningslæren. men hvert Enkeltvæsen maa have haft Arvelighedens hemmelighedsfulde Anlæg, ved hvilket Afkommet i alt væsentligt kommer til at ligne sine Forældre, nedlagt i sit Protoplasma, og det maa ydermere have haft Evne til at »variere«, d. e. til at lade nye Egenskaber fremkomme, saa at nye Arter kunde opstaa. Livets Fremkomst paa Jorden er Videnskabens allerstørste Gaade. Værket i et Uhr er bygget af Mes- sing og andre Metaller, der alle kan findes i den liv- løse Natur; men ikke kan vi tænke os, at disse af sig selv træder sammen og danner Hjul og Fjeder m. m.; der maa menneskelig Kløgt og Tanke til, for at Uhrets sindrige Bygning kan fremkomme, og »Livet« i det begynde. Ikke heller kan vi tænke os, hvor- dan Grundstofferne »af sig selv« traadte sammen og ordnede sig til Protoplasma, den Gang de første le- vende Væsener opstod paa den afkølede Jord og dan- nede den første Celle, med dens gaadefulde indre Byg- ning og med alle Livets Fremtoninger knyttet til sig. En lysk Videnskabsmand har skrevet: Der hører høj menneskelig Intelligens til for at danne Sukker og Æggehvide af deres Grundstoffer; men at der ude i den livløse Natur skulde opstaa saadanne Stofler ved tilfældige Sammentræf af Grundstofferne og uden at en høj Intelligens griber ind, kan vi ikke forestille os. Saa har vi da nu set, at man ikke har fundet Bevis for Selvdannelse i Nutiden. Man har forgæves søgt derefter i Kemikernes Laboratorier; man har troet at finde det i »Urslim« paa Havbunden i Tusinder af Metres Dybde, og i Slimmasser paa Havets Overflade; alle Vegne var det Bedrag, og saa almindelig er den store Grundsætning i Livslæren (Biologien): Liv kom-