Nedstamningslæren

56 Nedstamningslæren. ske ligner Nutidens; de Planter og Dyr, der er ned- lagt i Ægypternes Gravkamre for Aartusinder siden, kan jo indtil smaa Enkeltheder være Nutidens lig i alt det væsentlige. Meget rigtigt, siger Lamarck; men Sagen er, at Udviklingen gaar umaadelig lang- somt for sig; vi Mennesker er lige saa kortsynede over for hele denne Udvikling som Døgnfluerne over for et helt Aar; for en Døgnflue vil et Menneske staa som et evigt uforanderligt Væsen; mangfoldige Slægt- leds sammenlagte Erfaringer og omhyggelige Iagt- tagelser vil ikke skaffe Døgnfluerne Rede paa et Men- neskes Liv. Saaledes ser ogsaa vi Mennesker kun et umaadelig lille Stykke af en meget lang Udviklings- række. Lamarck henviser dernæst til en anden Række Kendsgerninger som Forudsætninger for sine Slut- ninger, nemlig de Formforandringer, som vi ser hos vore Husdyr og Kulturplanter. Han skriver: »Hvad Naturen bruger meget lang Tid til at udrette, gør vi i kort Tid med vore Kulturplanter. Alle Botanikere ved, at Planter ved Dyrkning kan blive ukendelige, — haarede blive glatte, nedliggende blive oprette, tornede blive tornløse osv.« Den dyrkede Hvede har Mennesket frembragt; hvor i den ganske Verden fin- des Hveden vild? Hvor træffer man i vild Tilstand vore Haveplanter, saasom Formerne af Kaal og Salat? Hvor findes i vild Tilstand vore Hønse- og Dueracer? eller de mange Racer af Hunde og Heste? Tam-Ænder og Tam-Gæs er mindre forandrede, fordi de ikke saa længe har været Husdyr, og fordi de lever i et Klima, der ikke er fremmed for dem men de kan dog ikke flyve saa godt, som de vilde Ænder og Gæs. Det er interessant at se, at Darwin, 50 Aar senere,