Nedstamningslæren

58 Nedstamningslæren. dommeligheder, der passer til de Livskaar, som den kom under. Drivkraften er altsaa først Forandring i Klima og i Opholdssted, d. e.: Varme, Lys, Fugtighed, Næring m.m., der for Dyrenes Vedkommende medfører Foran- dring i Vaner og Handlinger, saasom Maaden at bevæge sig paa, forsvare sig, formere sig osv. Men nu fore- gaar der uafladelig Forandringer i Naturforholdene, om end med saa stor Langsomhed, at det for os ser ud, som der var idel Uforanderlighed; Land hæves og Land sænkes, Havets Bredder forandres, løst Ma- teriale skylles ned i Lavlandet, Søer udtørres, selv Klimaet forandres langsomt; Naturen gør aldrig noget brat Skridt. Det er meget mærkeligt at se Lamarck her udtale Anskuelser, der ganske falder i Traad med dem, som den berømte engelske Geolog Lyell udvik- lede over to Aartier senere i sit banebrydende Værk, der fik saa stor Betydning for Darwin, men som staar i den skarpeste Modsætning til de Anskuelser, som Frankrigs største Zoolog, Cuvier, Lamarcks Sam- tidige, hævdede, nemlig at store Omvæltninger brat havde tilintetgjort hele Riger af levende Væsener, hvorpaa der var fremkommet en ny Verden. Der skal altsaa, mente Lamarck, lange Tidsrum til; men Tid har Naturen altid nok af. Hvordan virker nu Forandringerne? Lamarck svarer, at de for Dyrenes Vedkommende fremkalder tilsvarende Forandringer i deres Fornødenheder, og deraf lølger saa Forandringer i deres Handlinger og Sædvaner; Dyrene føres til at bruge visse Legems- dele mere end tidligere og ophører med at bruge andre, og dette maa nødvendigvis forandre Legems- delenes Bygning. Heri er der en rigtig Tanke; mange Erfaringer