Nedstamningslæren

5. Jean Baptiste Lamarck. 59 har vist os, at Brug (Øvelse) siyrker og fremmer, Undladelse af Brug (»Ikke-Brug«) fører til Svækkelse, baade paa Legemets og Aandens Ornraader. Sme- dens Arm, Danserens Lægmuskler bliver kraftigere, den højre Arm kan være 20% kraftigere end den venstre —, og Skuespillerens Hukommelse øves til det utrolige; at gaa med bare Fødder gør Fodsaalens Hud tyk; Blindes Følesans kan skærpes i en højst mærk- værdig Grad, kort sagt: Øvelse gør Mester, et Prin- cip. som ligger til Grund for hele Skolens Undervis- ning og Opdragelse. Men vi ved ogsaa, at paa det Lem, der ikke bruges, svinder Musklerne ind, fordi der ikke føres saa megen Næring til det som tidligere; en brækket Arm, der ikke kan bruges i mange Uger, afmagrer; bruges vore aandelige Evner ikke, saa svæk- kes de. Som et mærkeligt Eksempel kan anføres, at det ser ud til, at vore Kæber er mindre end tidligere — en Englænder har fundet Nutids-Englænderens Under- kæbe i mindre end de gamle Brillers, og Visdoms- tænderne synes jo ogsaa at forsvinde: det menes at være den højere Kultur og forfinede Kogekunst, der er Skyld heri. Lamarck anfører nu en Række Eksempler paa, hvorledes visse Dyr formentlig er udviklede af andre som Følge af de nævnte Drivkræfter. Som Eksempel paa, at den stadige Uvirksomhed af et Redskab efter- haanden svækker det, saa at det til sidst helt kan for- svinde, henviser han til Muldvarpen og den i øster- rigske Kalkhuler levende Hulepadde (Proteus); deres Syn er saa svagt, deres Øjne saa smaa, fordi de lever saa meget eller altid i Mørke. Gaard-Anden har let- tere Vingeknogler, men tungere Benknogler end Vild- anden, fordi den flyver mindre, men gaar mere.