Nedstamningslæren

I 60 Nedstamningslæren. Bardehvalen har ikke uden i Fostertilstanden Tænder; senere forsvinder de, fordi Dyret har vænnet sig til en anden Levevis end dets Forfædre, Tandhvalerne. Det hører med til Krybdyrenes Bygningsplan, at have 4 Ben, men Slangerne har mistet deres, fordi de har vænnet sig til at sno sig hen over Jorden gennem snævre Aabninger, hvorved ogsaa deres Legeme er ble- vet saa langt. Men, siger han, man bør dog ikke blive slaaende ved at forklare den Aarsag, der har frem- kaldt en vis Tilstand; man bør ogsaa vise, hvorledes Forandringerne foregaar hos et og det samme Indi- vid under Livets Løb, og han henviser til, at det er blevet paavist, at en Drankers Fordøjelsesredskaber havde undergaaet visse Forandringer. Han har dernæst en Række Eksempler paa, at et Redskab udvikles stærkt, naar det bruges meget; men i endnu højere Grad end i de nys nævnte Til- fælde lader lian her Fantasien løbe af med sig. Han tænker sig 1. Eks., at naar en Fugl føler det nødven- digt at gaa ud i Vandet for at finde Føde, spærrer den Tæerne ud for at kunne svømme paa Overfladen, og den Hud, der forbinder Tæerne, bliver ved gen- tagen Øvelse udspilet, og med Tiden faar Fuglen en Svømmefod saadan som Ændernes og Gæssenes. Fugle, der lever paa Bredderne af Vandet og spad- serer i Mudderet for at finde Føde der, anstrænger sig for at lorlænge sine Ben, og det endelige Resultat bliver da, at de faar saadanne lange, tynde og nøgne Ben, som Vadefuglene har; de har med andre Ord kunnet »lægge en Alen til sin Vækst«. Spætten maa paa lignende Maade have laaet sin lange Tunge, idet den anstrængte sig med at faa den dybt ind i Træet lor at fange Insekter; Fiskenes Øjne ligger paa Si- derne af Legemet, men Flynderen har faaet sine vendt