Nedstamningslæren

 62 Nedstamningslæren. Haar paa Hovedet, blot fordi han nærer et bræn- dende »Ønske« derom. Brug og Ikke-Brug var altsaa Lamarcks to første Drivkræfter, der naturligvis maa have Betydning for Dyrene; den tredie Drivkraft spillede i højere Grad en Rolle for Planterne, det var: Omverdenens umid- delbare Indvirkning paa de levende Væsener. Han siger: Planterne har ingen Handlinger og ingen Va- ner, men alle Forandringer fremkaldes ved Forandring i Næring, Lys, Varme og Fugtighed; dette virker umid- delbart omdannende paa Planterne, idet de tilpasser sig til de nye Kaar. Selv om Videnskaben ikke er naaet saa vidt, al den kan forklare os, hvordan det gaar til, saa har vi jo utallige Eksempler paa, at navnlig Planterne for- maar at læmpe sig efter Forandringer i Omverdenens Kaar, hvad senere nærmere vil blive omtalt. Naar Frøet af en Plante, hvis naturlige Voksested er en fugtig Eng, siger Lamarck, kommer til at spire paa en tør Høj eller en solrig Klippegrund, og naar et Frø af de der opvoksede Planter efter mange Slægt- led spirer paa en endnu mere tør Bund, vil Arten i Løbet af mange Slægtled forandre sig saaledes, at Botanikerne vil beskrive den som en egen Art. Dette er utvivlsomt rigtigt, men der skal sikkert utallige Slægtled til, for at nye Egenskaber skal blive ufor- anderlige, hvorom senere nærmere. For Dyrene spiller den umiddelbare Omdannelse en noget ringere Rolle end for Planterne, men at der ogsaa hos dem umiddelbart kan fremkaldes Foran- dringer ved forandrede Kaar, er sikkert nok (Land- manden ved, al hans Heste om Vinteren i Kulde bliver mere langhaarede; Lemmingen forandrer Fane som Følge af Varmeforandringer osv.)-