Landlige Elektricitetsværker
En orienterende Vejledning

Forfatter: Jacob Bjerre, Poul La Cour

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 54

UDK: 621.31 La Cour TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000068

Udgiven af Dansk vind-elektrisitet-selskab.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 66 Forrige Næste
8 Elektrisitetsværkets Størrelse og Art. Jernstativ, maa Ejere af gamle store Møller ikke gerne gøre sig en urigtig Forestilling om, hvilken Værdi deres Mølle vil kunne have som Led i et nyt Elektrisitetsværk. Den gamle Mølle har i Reglen kostet langt mere, end den til dette Brug kan bringes ud i. Rent bortset fra, at alt Mølleinventariet spildes, er den store Mølle efter sin Arbejdsydelse adskilligt dyrere end den lille eller end to smaa, som tilsammen kan yde det samme. Her er det nemlig temmelig værdiløst, at den store Mølle har sin Kraft samlet paa et Sted. Har man endelig Brug for saa megen Kraft, som den store kan udfolde, kommer man billigere til den ved Hjælp af to Jernmøller med to Dynamoer; men op i saa store Elektrisitetsfrembringelser med Vind- kraft paa et enkelt Sted vil man som Regel ikke komme; thi er For- holdene saa store, vil en anden Drivkraft gerne blive at foretrække. Hvor smaa Møller man kan gaa ned til, er det næppe muligt at fastslaa, naar Talen skulde være om et Vindelektrisitetsværk til en Villa eller til et Husmandsbrug. Men til almindelige Bøndergaarde med selvrensende Tærskeværk har man hidtil brugt Møller paa ca. 10 Meter (16 Alen) i Diameter, og til de største Vindelektrisitets- værker er man hidtil ikke gaaet højere end til 16 Meter (25 Alen) i Diameter, naar undtages nogle forud eksisterende (f. Eks. Forsøgs- møllen, c. 23 m. og Møllegaard paa Langeland). Endvidere maa det mærkes, at man til Elektrisitetsfrembringelse maa have en temmelig bestemt Hastighed paa Dynamoen, og Er- faringen saavel som Beregning under Hensyntagen til danske Vind- forhold har vist, at Dynamoen først bør virke, naar Vindhastigheden overstiger 5 Meter pr. Sekund, og at den gør fuldt Arbejde, naar Vindhastigheden bliver henved 8 Meter pr. Sek. Bliver Vinden stær- kere, er Maskinerne indrettede paa, at de alligevel kun frembringer samme Elektrisitet som ved 8 Meter Vind. Følgende giver en Oversigt over, hvad rigtig formede 4-vingede Møller yder ved de forskellige Vindstyrker, tilligemed omtrentlig Pris paa Møllerne. Stativhøjde . Vingediameter 15 m. 10 Meter 15 m. 12 Meter 18 m. 14 Meter 18 m. 16 Meter 5 Meter Vind 1,9 HK. 2,7 HK. 3,7 HK. 4,9 HK. 6 — 3.2 „ 4,6 „ 6,3 „ 8,2 „ 7 — 5,1 „ 7,3 „ 10,0 „ 13,0 „ 8 og mere 7,7 „ 11,1 „ 15,1 „ 19,7 „ Pris med Jernstativ 1800 2000 3000 3600