Landlige Elektricitetsværker
En orienterende Vejledning
Forfatter: Jacob Bjerre, Poul La Cour
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 54
UDK: 621.31 La Cour TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000068
Udgiven af Dansk vind-elektrisitet-selskab.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
Elektrisitetsværkets Størrelse og Art.
Men medens denne Tabel viser det Arbejde, som man gennem-
snitlig — i Blæst og Stille — kan vente af de nævnte Møller i hver
enkelt Maaned, og man altsaa gennemsnitlig ikke kan vente at faa
mere bestilt i Døgnets 24 Timer end 24 Gange ovennævnte Antal
af Hestekrafttimer (f. Eks. i Januar med den mindste Mølle 24 x
3,7 = 89 HKT., og med den største 24 x 9,5 = 228 HKT.), maa
Dynamo og Batteri være saa store, at de kan taale at modtage det
hele Arbejde som en 8 Meter Vind giver, nemlig 4,9 HK. for den
mindste Mølles Vedkommende og 20 HK. for den stores (se den
første Tabel).
Da man paa den anden Side bør kunne klare sig, ogsaa naar
Vinden gaar en Del under det normale, selv om man har Reserve-
kraft, og der altid spildes ved Udvekslinger og unøjagtige Vingeformer,
bør man næppe paaregne mere end Halvdelen af det normale Vind-
arbejde, og endnu mindre, dersom der ingen Reservekraft findes.
Hvor der er andre Elektrisitetsbrugere end Ejeren, og hvor man
altsaa som Regel vil kræve, at der er Elektrisitet til Tjeneste til en-
hver Tid, er det ved Vinddrift nødvendigt at have en Reservedriv-
kraft. Muligvis eksisterer en saadan i Forvejen, hidtil gørende Tjeneste
til andre Arbejder. Hvis ikke, vil en Petroleumsmotor i Reglen være
den, som passer bedst ved disse mindre Værker. Angaaende dens
Pasning se senere. Et Dampanlæg vil være for dyrt og for besvær-
ligt til Reservedrift. En Sugegasmotor eller Diselmotor, der egner sig
fortrinlig til Drift af noget større Elektrisitetsværker, vil i Alminde-
lighed være for kostbar en Reservekraftmaskine at anskaffe ved saa
smaa Værker som Vindværker; men undtagelsesvis kan dog ogsaa
de tænkes brugt som Reserve til Vindværker.
For større Kraftmaskiners Vedkommende kan følgende Størrelser
og Priser anføres.
Petroleumsmotorer :
1 HK. koster fra
2 HK. — „
3 HK. — „
5 HK. — „
10 HK. — „
600— 750 Kr.
750—1250
950—1500 —
1400—2300
2300—3200 —