Landlige Elektricitetsværker
En orienterende Vejledning

Ledningerne. 19 for maa den Ende af A, der er ved Brugeren, have lidt lavere Vand- stand end henne ved K; og desuden maa Enden af B være lidt højere ved Brugeren end ved K. Af begge Grunde bliver Højdefor- skellen mellem Vandstandene ringere hos Brugeren end ved Værket. Paa ganske tilsvarende Maade bliver den elektriske Spændingsforskel paa A og B mindre hos Brugeren end ved Værket. Medens den paa Værket f. Eks. er 110 Volt, kan den hos Brugeren maaske være 106 Volt. Denne Forskel, som altsaa kun finder Sted, naar Elektrisiteten strømmer, — i Eksemplet 4 Volt — kaldes Spændingstabet. Det er i denne Henseende, at der lides et Tab, svarende til Tabet i Vandets Faldhøjde. Elektrisitetsmængden derimod taber sig ikke paa nogen nævneværdig Maade. Saa utætte skulde Ledningerne nødigt være; og man kan derfor ved ethvert blot nogenlunde ordentlig An- læg regne paa, at alle de Ampere, der gaar fra K ud gennem Ampere- metret og gennem A, gaar igennem Brugernes Lamper og Motorer. Men da det i den elektriske Strøm indeholdte Arbejde beror baade paa Strømstyrken og paa Spændingen (ligesom Vandets Arbejdsevne baade beror paa den løbende Vandmængde og paa Faldhøjden), saa- ledes at Arbejdet er lig Volt Gange Ampere, hvad man ogsaa kalder Voltampére eller Watt, saa har Strømmen hos Brugerne noget mindre Arbejdsværdi end ved Værket — men altsaa paa Grund af Spæn- dingstabet. Det er dette Spændingstab, som det er saa vigtigt at holde Rede paa, og tillige saa interessant og tilfredsstillende at kende lidt til, fordi det følger særdeles simple og klare Love, som nu skal fremsættes. For det første er Spændingstabet i samme Forhold større, som Strømmen er stærkere (ligesom, jo stærkere Vandet skal strømme i en Kanal, des stærkere maa Vandspejlet hælde). Og det gaar nøjag- tigt saaledes: 30 Ampere giver 3 Gange saa stort Spændingstab som 10 Amp. Dernæst er det temmelig selvfølgeligt, at Spændingstabet bliver des mindre, jo større Lederens Tværsnit er; thi er dette f. Eks. 3 Gange saa stort, vil der kun gaa Vs Strøm igennem hver af dets Dele, og dette gav, som nys nævnt, kun Vs Spændingstab. Altsaa: er Tværsnittet f. Eks. 20 Gange saa stort, bliver Spændingstabet 20 Gange mindre. Endelig bliver Spændingstabet større i samme Forhold som Led- ningens Længde, noget, der ogsaa er ganske naturligt; thi naar en vis Ledningslængde har sit Spændingstab for en given Strøm, maa