Landlige Elektricitetsværker
En orienterende Vejledning
Forfatter: Jacob Bjerre, Poul La Cour
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 54
UDK: 621.31 La Cour TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000068
Udgiven af Dansk vind-elektrisitet-selskab.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FORORD.
Da Elektromotoren kan yde en Hestekraft i en Time for 10, 20
eller 30 Øre, alt i Henhold til Elektrisitetsprisen, og da denne
Motor ingen Betaling tager i de Tider, da den ikke arbejder, og naar
den arbejder, lader sig betale i Forhold til Arbejdets Størrelse, viser det
sig, at Landmænd, der har Adgang til Elektrisitet, overalt indfører
denne til Drift af de faste Maskiner (til Tærskning, Hakkelseskæring,
Kornmaling, Kageknusning, Savning, Pumpning osv.), og at Land-
haandværkere indfører den til Drift af deres Maskiner, noget, som
paa Forhaand var endnu mere selvfølgeligt, eftersom man kan have
en saadan haardt slidende Haandlanger (lig en kraftig Arbejdsmand)
for 4 Øre i hver Time, man bruger ham med fuld Kraft, selv med
den højeste Pris, som gives for Elektrisitet til Motordrift.
Det er derfor et Spørgsmaal af den aller største Betydning, hvor-
ledes Landboere overalt i Landet kan faa Adgang til Elektrisitet.
Der er en Mulighed for Oprettelsen af store Centraler med Høj-
spænding, der kan forsyne mange Kvadratmil Land. Saadanne findes
endnu ikke i Danmark; men de kan maaske ventes at opstaa inden
ret længe i Landets mest befolkede Egne. Muligvis vil de paa sine
Steder ogsaa kunne støtte sig til elektrisk drevne Jernbaner eller,
for saa vidt Centralerne kan lægges i Nærheden af store Tørve-
moser, kunne benytte sig af Tørvedrift, eller maaske helst begge
Dele.
Foreløbig er det imidlertid kun mindre og lokale Værker, der er
opstaaet i vort Land, og denne Slags Værker maa man, i hvert Fald
i tyndt befolkede Egne rimeligvis nøjes med i mange Aar efter at
større Centraler muligvis kan have faaet Indpas i de tæt befolkede
Egne. Men da det viser sig, at selv mindre Anlæg kan betale sig for
Anlæggerne, og at de paa den anden Side flittigt benyttes af Brugerne