Mineralvandenes Dannelsen Sammensætning Og Fabrikation
Forfatter: Jakob Worm Müller
År: 1874
Forlag: Forlaget af Alb. Cammermeyer
Sted: Kristiania
Sider: 28
UDK: 663.64
Noter
Aftryk fra Norsk Magazin for Lægevidenskaben, Bd. IV. 3die Række
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
Piillnavandet, eller paa Urbjergformationer o. s. v. De fölge
da enten disse faste Lag og træde med disse frem mod Overfladen,
eller de kunne gjennem Ridser og Spalter i samme trænge endnu
dybere og først komme tilsyne paa fjerne Steder. At Vandet
atter kommer tilsyne, er Udtrykket for en fysikalsk Lov, det
hydrostatiske Tryks Lov. Enhver Brønd kan nemlig i sin Al-
mindelighed betragtes som den ene Arm af en dobbelt Hævert. —
Fra et andet Synspunkt kan man maaske opfatte de intermitte-
rende Kilder eller Sprudler f. Ex. Karlsbader Sprudel, Geysir
(og vel ogsaa andre f. Ex. Tøplitz), Disse Kilder udstøde ofte
store Vandmasser med Gasarter eruptionsagtig og flyde derpaa
en Tid lang rolig. De synes altsaa at influeres af elastisk fly-
dende Legemer, som befinde sig under stærkt Tryk, og hvis Ten-
sion forøges ved meget høie Temperaturer, indtil de med Vold-
somhed udvide sig og slynge ud Masser af Vand. Dette er
vulkanske Fænomener. Det bekjendte Jordskjælv i Lissabon gi-
ver her et mærkeligt Fingerpeg. Samme Dag, som Jordskjælvet
indtraf, bleve Tøplitzerkilderne uklare, standsede nogle Minuter
pludselig, hvorpaa i Løbet af en halv Time gulrødt Vand i stor
Mængde sprudlede frem, og siden den Tid skulle disse Kilder
flyde rigeligere end før.
Paa sin Vei gjennem Jordens Indre undergaar naturligvis
Vandet stadige Forandringer saavel i fysikalsk som i chemisk
Henseende. Herved betinges væsentlige Forskjelligheder, hvilke
ere af den mest fundamentale Betydning for dets medicinske
Anvendelse.
§ 2.
Mineralvandenes fysikalske og chemiske Eiendommeligheder.
Alle disse telluriske Vandevise: 1. Forskjel i Temperaturen
2. Forskjel i Gasmængden, 3. Forskjel i opløste faste
Bestanddele (Forskjel i Egenvægten).
1. Tem'iperaturforskjellen.
Kilderne kunne differere mellem 3°—100° C. Kilderne, der
udspringe fra Alperne eller vore Snefjelde, besidde en Temperatur
af 3°—5° C. Derimod besidder Geysirkilden paa Island eu Tem-
peratur af 90° C., ja, efter Bunsen endog 127° C., Karlsbad i
Bøhmen 73° 8 C., Baden i Baden 67° C., Wiesbaden 37°—67°5,
C., Pfäfers i Schweitz 37° C., Nenndorf i Hessen 11° C. o. s. v.
Efter disse Temperaturforskjelligheder adskiller man i det
hverdagslige Badesprog hede Kilder eller Termer*) i engere
) Termer, Seppä vSara af Seppof, varm, aqvæ sponte calidæ.