Mineralvandenes Dannelsen Sammensætning Og Fabrikation

A. Naturlige Mineralvande. 4 i- Mineralvandenes Definition; deres Dannelse. Man forstaar under Navnet Mineralvande sædvanlig de Vand- mængder, der strømme ud af Jorden, og som man enten paa Grund af opløste mineralske Substanser eller paa Grund af op- løste Gasarter eller paa Grund af en høiere Temperatur tilskriver den Evne at virke gavnligt paa den menneskelige Organisme; derfor ogsaa Navnet Sundhedskilder, Sundhedsbrønde. I videre Forstand har ethvert hvilketsomhelst Brøndvand Ret til at kal- des Mineralvand, ja, endogsaa vore Bække, Floder, Søer og Have. Som bekjendt inddeler man hele Vandmængden, der tilhører vor Jordklode, i 2 store Afdelinger: I. atmosfærisk eller meteorisk Vand („faldende Vand“ Paracelsus). II. tellurisk Vand. 1. Det atmosfæriske Vand udfylder som bekjendt i Form afTaage, Skyer etc. Atmosfæren og falder ned paa Jorden som Regn, Sne eller Hagl. Dette Vand kan man betragte som rent Vand, ihvorvel f. Ex. Liébig deri har paavist kulsur Ammoniak og Marchand Spor af Jod og Brom. 11. Men en stor Del af dette atmosfæriske Vand trænger ind i Jordskorpen til Dybder, der ere afhængige af de geogno- stiske Forholde (og kaldes nu tellurisk Vand). Paa sin Vei gjennem Jordens Indre opløser Vandet mineralske Bestanddele og træder op i Form af Kilder, der forene sig til Bække, Elve og Floder og føres saaledes ud i Søer og Have. Ved Mariottes, Daltons og Dausse’s Undersøgelser er det godtgjort, at kun en Fjerdepart af den ved Regn og Sne Jordoverfladen tilførte Vand- mængde bliver liggende og trænger igjennem Jordskorpen, at der- imod ca. f (|f) bliver tilovers til Fordunstning i Atmosfæren, efterat alle Kilder ere forsynede. De i Jordskorpen indtrængte Vandmasser synke gjennem porøse Stenlag i Dybden, indtil de støde paa ugjennemtrængelige Bjergarter f. Ex. Lerlag, saaledes som det er Tilfældet med