Mineralvandenes Dannelsen Sammensætning Og Fabrikation
Forfatter: Jakob Worm Müller
År: 1874
Forlag: Forlaget af Alb. Cammermeyer
Sted: Kristiania
Sider: 28
UDK: 663.64
Noter
Aftryk fra Norsk Magazin for Lægevidenskaben, Bd. IV. 3die Række
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
gistralformler tilberedes til bestemte medicinske Formaal,
f. Ex. Sodavand (en svag Opløsning af dobbelt kulsurt Natron
i kulsurt Vand), Natrokrene (en stærkere Opløsning af dobbelt
kulsurt Natron i kulsurt Vand), pyrofosforsurt Jernvand,
Magnesia vand (Magnesiacarbonat opløst i kulsurt Vand) o. s. v.
Den første Idé tilskrives Thurneisser 1560. Hoffmann
(1685) og Geoffroy (1724) anstillede Experimenter, men
Fabrikaterne kunde neppe gjøre Fordring paa Navnet af
Mineralvande. Først 1750, da Venel gjorde det Forslag at
opløse kulsurt Natron i lukket Kar i Saltsyre, blev det første
Skridt gjort, til at mætte en Saltopløsning med Kulsyre, og
dette Forsøg maa betragtes som et væsentligt Fremskridt. 1772
foreslog Priestley at impregnere Vandet direkte med Kulsyre.
1774 (i Svenska „Vetenskaps Akademiens Handlingar" for Aaret
1775) angav Tobern Bergmann sin Metode ved Tilberedelsen
af kunstige kolde Sundhedsbrønde. Han gav Forskrifter for den
kunstige Fremstilling af Selters- og Pyrmontervandet, baserede
paa nøiagtige Analyser af samme. Samtidig viste han, at den
friske Smag hidrørte fra den fixe Luft (Kulsyren), hvorved Alka- H
lierne bleve gjorte ligesom milde. Priestley’s Methode blev
1775 forbedret af Nooth, og Tydskeren Meyer fabrikerede i
Stettin 1789 Seltersvand i det Store og angav Metoder til at
overmætte Vandet med Kulsyre. I Paris havde Paul 1799 ind-
rettet en Anstalt til Fabrikation af kunstige Mineralvande og
benyttede allerede Pumpe til Kompression af Kulsyren, men det
lykkedes först den berømte Dr. med. Fr. Struve, Besidder af
Salomonsapoteket i Dresden, at frembringe Fabrikata, der med
Rette fortjente Navnet af kunstige Mineralvande.
Som det saa ofte gaar i Videnskaben, er en tilsyneladende
tilfældig Anledning Kilden til store Opdagelser. Blaasyrens
Konstitution var dengang lidet bekjendt. Struve arbeidede med
Undersøgelse af samme; 1808 blev han under disse Experimen-
ter med Blaasyren forgiftet, idet Apparaterne sprængtes. Hans
Helbred blev knækket. Underextremiteterne lammedes. Han
besøgte Karlsbad og Marienbad, brugte senere de forsendte
Mineralvande, men fandt, at disse ikke havde den samme gun-
stige Virkning.
Struve paaviste, at Aarsagen til denne ringe Virksomhed
af de forsendte naturlige Mineralvande er begrundet i Forandrin-
ger, foraarsagede ved Fyldningen og Opbevaringen. Dette Fund
er Foranledningen til det nøiagtigere Studium af Sundhedsbrøn-
dene og til Oprettelsen af kunstige Mineralvandfabriker.
nach (Elisenquelle), Marienbad (Kreuzbrunn, Ferdinandsbrunn),
Piillna, Pyrmont, Saidschiitz, Salzbrunn (Oberbrunn),
Selters, Spaa (Pouhon), Vichy og Wildungen.