ForsideBøgerMineralvandenes Dannelsen…nsætning Og Fabrikation

Mineralvandenes Dannelsen Sammensætning Og Fabrikation

Forfatter: Jakob Worm Müller

År: 1874

Forlag: Forlaget af Alb. Cammermeyer

Sted: Kristiania

Sider: 28

UDK: 663.64

Noter

Aftryk fra Norsk Magazin for Lægevidenskaben, Bd. IV. 3die Række

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
CM CM a) Svovlsyrebeholderen. b) Udviklingskar for Kulsyre; paa Bunden af samme Kridt c) Rører, for at blande Syren med Kridtet. d) Vadskeflasker for at rense Kulsyren. e) Ledningsrøret, hvorigjennem den rensede Kulsyre føres ind i Gasometret. f) Gasometret. g) Pumpen, for at lede Kulsyren ind i Blandingskarret. Pum- pen er en meget vigtig Bestandel. Paa dens hensigtsmæssige Konstruktion og Istandholdelse maa man anvende den störst mulige Omhu; i modsat Fald forspildes en betydelig Del Arbeidskraft; er ikke Pumpen fuldstændig tæt, kan der endog indsuges atmosfærisk Luft, hvis Tilstedeværelse er af den største Skade for Mineralvandfabrikationen. h) Blandings- eller Tilberedelsesapparatet, hvori Saltene ere opløste. Blandingsapparatet er af Kobber, indvendig stærkt fortinnet. Fortinningen maa være yderst omhyggelig og sta- dig kontroleres, da ellers Forgiftningstilfælde kunne indtræffe. i) Aabningen, hvorigjennem Saltene og Vandet indbringes, og Kulsyren afblæses. k) Fjædermanometer, l) Vispeapparat. m) Aabningen, hvorigjennem Mineralvandet aftappcs. 4 3. Specielle Regler ved Fabrikationen. Følgende Forsigtighedsregler og Hensyn ere ved Fabrikatio- nen at iagttage: 1. a) at Kulsyren er ren, b) at Kulsyren i Gasometret er fri for atmosfærisk Luft. Dette prøves ved Hjælp af Kali- eller Natronlud**). Man fylder **) i det færdige Mineralvand kan man empirisk bedømme Luft- gehalten, hvis den ikke er forsvindende liden, paa følgende Maade: Man helder en Prøve af Vandet i et høit Bægerglas; der sker, som bekjendt, en stærk Opbrusning. Viser sig Vandet i dette Øieblik klart og gjennemsigtigt, og stiger der op fra Glassets Vægge store, gjennemsigtige Gasblærer, saa er det at betragte som tilstrækkelig luftfrit; viser det sig derimod mere eller min- dre blakket (melkeagtigt), udvikles der talrige og smaa Gasblærer, der ikke tydeligen kunne adskilles fra hverandre, samt hengaar der en vis Tid, før Vandet bliver klart og gjennemsigtigt, saa indeholder det atmosfærisk Luft. Ved saadantVand ophører Gas- udviklingen, som her mere udgaar fra hele Vandmængden end fra Karvæggene, for det meste pludseligt, samtidigen med at