Mineralvandenes Dannelsen Sammensætning Og Fabrikation
Forfatter: Jakob Worm Müller
År: 1874
Forlag: Forlaget af Alb. Cammermeyer
Sted: Kristiania
Sider: 28
UDK: 663.64
Noter
Aftryk fra Norsk Magazin for Lægevidenskaben, Bd. IV. 3die Række
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
CM
CM
a) Svovlsyrebeholderen.
b) Udviklingskar for Kulsyre; paa Bunden af samme Kridt
c) Rører, for at blande Syren med Kridtet.
d) Vadskeflasker for at rense Kulsyren.
e) Ledningsrøret, hvorigjennem den rensede Kulsyre føres ind
i Gasometret.
f) Gasometret.
g) Pumpen, for at lede Kulsyren ind i Blandingskarret. Pum-
pen er en meget vigtig Bestandel. Paa dens hensigtsmæssige
Konstruktion og Istandholdelse maa man anvende den störst
mulige Omhu; i modsat Fald forspildes en betydelig Del
Arbeidskraft; er ikke Pumpen fuldstændig tæt, kan der
endog indsuges atmosfærisk Luft, hvis Tilstedeværelse er af den
største Skade for Mineralvandfabrikationen.
h) Blandings- eller Tilberedelsesapparatet, hvori Saltene ere
opløste. Blandingsapparatet er af Kobber, indvendig stærkt
fortinnet. Fortinningen maa være yderst omhyggelig og sta-
dig kontroleres, da ellers Forgiftningstilfælde kunne indtræffe.
i) Aabningen, hvorigjennem Saltene og Vandet indbringes, og
Kulsyren afblæses.
k) Fjædermanometer,
l) Vispeapparat.
m) Aabningen, hvorigjennem Mineralvandet aftappcs.
4 3.
Specielle Regler ved Fabrikationen.
Følgende Forsigtighedsregler og Hensyn ere ved Fabrikatio-
nen at iagttage:
1.
a) at Kulsyren er ren,
b) at Kulsyren i Gasometret er fri for atmosfærisk Luft.
Dette prøves ved Hjælp af Kali- eller Natronlud**). Man fylder
**) i det færdige Mineralvand kan man empirisk bedømme Luft-
gehalten, hvis den ikke er forsvindende liden, paa følgende Maade:
Man helder en Prøve af Vandet i et høit Bægerglas; der sker,
som bekjendt, en stærk Opbrusning. Viser sig Vandet i dette
Øieblik klart og gjennemsigtigt, og stiger der op fra Glassets
Vægge store, gjennemsigtige Gasblærer, saa er det at betragte
som tilstrækkelig luftfrit; viser det sig derimod mere eller min-
dre blakket (melkeagtigt), udvikles der talrige og smaa Gasblærer,
der ikke tydeligen kunne adskilles fra hverandre, samt hengaar
der en vis Tid, før Vandet bliver klart og gjennemsigtigt, saa
indeholder det atmosfærisk Luft. Ved saadantVand ophører Gas-
udviklingen, som her mere udgaar fra hele Vandmængden end
fra Karvæggene, for det meste pludseligt, samtidigen med at