Mineralvandenes Dannelsen Sammensætning Og Fabrikation

i I i i 27 ogsaa tydske have stærkt angrebet samme. Vi ville her blot anföre de Sætninger, hvormed den berömte Badelæge Dr. Lersch i Aachen i sin „Hydro-Chemi" Berlin 1864 pag. 624 slutter sin Kritik over de kunstige Mineralvande: „ogsaa idag gjælder Ud- talelsen af Baccius (1569): „imitatur ars naturam in quantum potest at non assequitur", og Frizemélica’s (1679) Ord; „ars non æque perfectum facit, sicuti quod facit natura" beholde i flere Henseender sin Gyldighed." „Dog have de kunstige Mineralvande i chemisk Henseende ogsaa Fordele, som Originalen ikke (eller ialfald ikke mere ved Forsendelsen) har", nemlig konstant Sammensætning og passende Modifikationer i samme, vistnok afvigende fra de naturlige Vandes Sammensætning men tillæmpede efter den praktiske Læges Tarv. Literatur. Jeg har undgaaet i Texten at citere de forskjellige Forfat- tere, som jeg'har benyttet. Foruden Lærebøgerne i Balneologi*) har jeg som de væsentligste Kilder til dette fordringsfrie Fore- drag**) over Mineralvandene benyttet 1) Wilhelm Blums Afhandling over kunstige og naturlige Mineralvande, Braunschweig 1853, Separataftryk af Liebig, Wöhler og Poggendorffs Hand- wörterbuch der Chemi, Band’V, Braunschweig 1851, Pag. 300— 348. 2) B. Hirsch’s Afhandling „kiinstliche Mineral wässer" i „Muspratts theoretische und praktische Chemi" bearbeitet von Stohmann und Bruno Kerl, Band VI Jahr 1870, Pag. 361— 568. 3) Dr. B. M. Lersch’s Hydro-Chemi oderHandbuch der Chemi der natiirlichen Wässer, Berlin 1864. 4) Handbuch der chemischen Technologi von Dr. P. Bolley Isten Bandes 1ste Gruppe Pag. 1 —119, Braunschweig 1862. Fremdeles har jeg „si je n’ai point parlé, dans ce travail, des eaux minérales artificielles, c’est qu’au point de vue de l’analyse chimique et de Faction médicinale, ces eaux, méme les mieux fabriquées, ne sont qu’une contrefatjon infidéle et grossiére des sources naturel- les, dont elles ont usurpé le nom. Bordeu les appelait avec raison des Nymphes båt a rd es. Les eaux artificielles ont le double inconvenient de ne remplir en aucune maniére le but du médecin, qui les prescrit, et, par suite, de jeter une sorte de dé- faveur sur les eaux naturelles.11 ») Som Bangs „Mineralvandene Ude og Hjemme“, Kjøbenhavn 1857, Dr. Helfffs „Handbuch der Balneotherapie11 Berlin 1870, Vetters „Heilquellenlehre11, Ditterichs „klinische Balneologie11, James „Guide pratique aux eaux minerales11, Joanne et le Pileur „les bains d’Europe,11 Durand-Fardel „Traité rhérapeutique des eaux minerales.“ •*) Holdt i det medicinske Selskab i Christiania den 13de Mai d. A.