Gammelt Og Nyt
Om Krig Og Cholera, Tuberkulosens Bekæmpelse, Sundhedskollegiets Ødelæggelse
Forfatter: Dr. S. Engelsted
År: 1910
Forlag: C. A. REITZELS BOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Sider: 224
UDK: 614 3, 6144, 65
Never give up
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
x5
Der var ikke mange Bekvemmeligheder i disse aabne
eller halvaabne Kanonbaade. Halvdelen af Besætningen
kunde sove 4 Timer ad Gangen, medens Resten maatte
være paa Dækket. Køierne var om Natten ophængte under
Tofterne og der blev dækket med Skodder mellem disse;
der var kneben Plads og kun Ventilation gennem Sprækkerne.
Baadens Fører havde en lille Kahyt agter, med en fast Køie
og et lille Bord til at slaa op ad Væggen, og tillige et
mørkt Pakrum, under Agterdækket livorpaa den 24 pundige
Kanon var placeret. Til Doktor var der ikke beregnet Plads
i nogen af Baadene. Som gode Kammerater indrettede vi
det saaledes i den Baad, hvori jeg var, at vi skiftevis sov i
Køien eller paa en Madras i Pakrummet. I koldt Veir,
saaledes som ved Overreisen, tilvejebragtes Varme i Kahytten
ved en giødet Kanonkugle i en Bakke med Sand.
Bespisningen var ordnet saa godt som muligt. Under
uklart Skib» blev Ilden slukket paa Kabyssen og denne
blev stuvet tilside, for ikke at være ivejen for Betjeningen
af den forreste Kanon, men under sædvanlige Forhold fik
Folkene hver Dag varm Mad, ligesom i Orlogsskibene.
Officererne maatte sørge for sig selv. Jeg havde 30 Rigs-
daler (60 Kroner) i maanedlig Lønning og 1 Rigsdaler =•--
2 Kroner daglig i Kostpenge. Under Farten levede vi mest
af kolde Fødemidler og The og Kaffe, men da vi ofte kunde
komme til Land, var der sjelden Mangel paa varm Mad.
Paa Ruten fra Kjøbenliavn til Sønderborg anløb vi for-
skjellige smaa Øer paa Sydsiden af Sjælland cg Fyn, hvoraf
flere endnu ikke er blevne hjemsøgte af Turistforeninger,
og li vor vi altid blev modtagne med hjertelig Gæstfrihed;
men Landgangen maatte i Reglen, paa Grund af lavt Vand,
foregaa paa Ryggen af en barbenet Matros. Ved Vordingborg
Færgegaard og Svendborg maatte standses, dels for at for-
skaffe Proviant, dels for at besørge Aflevering til Hospital
af syge Folk, hvoraf vi havde nogle, som ikke kunde taale