Gammelt Og Nyt
Om Krig Og Cholera, Tuberkulosens Bekæmpelse, Sundhedskollegiets Ødelæggelse

Forfatter: Dr. S. Engelsted

År: 1910

Forlag: C. A. REITZELS BOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Sider: 224

UDK: 614 3, 6144, 65

Never give up

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
x5 Der var ikke mange Bekvemmeligheder i disse aabne eller halvaabne Kanonbaade. Halvdelen af Besætningen kunde sove 4 Timer ad Gangen, medens Resten maatte være paa Dækket. Køierne var om Natten ophængte under Tofterne og der blev dækket med Skodder mellem disse; der var kneben Plads og kun Ventilation gennem Sprækkerne. Baadens Fører havde en lille Kahyt agter, med en fast Køie og et lille Bord til at slaa op ad Væggen, og tillige et mørkt Pakrum, under Agterdækket livorpaa den 24 pundige Kanon var placeret. Til Doktor var der ikke beregnet Plads i nogen af Baadene. Som gode Kammerater indrettede vi det saaledes i den Baad, hvori jeg var, at vi skiftevis sov i Køien eller paa en Madras i Pakrummet. I koldt Veir, saaledes som ved Overreisen, tilvejebragtes Varme i Kahytten ved en giødet Kanonkugle i en Bakke med Sand. Bespisningen var ordnet saa godt som muligt. Under uklart Skib» blev Ilden slukket paa Kabyssen og denne blev stuvet tilside, for ikke at være ivejen for Betjeningen af den forreste Kanon, men under sædvanlige Forhold fik Folkene hver Dag varm Mad, ligesom i Orlogsskibene. Officererne maatte sørge for sig selv. Jeg havde 30 Rigs- daler (60 Kroner) i maanedlig Lønning og 1 Rigsdaler =•-- 2 Kroner daglig i Kostpenge. Under Farten levede vi mest af kolde Fødemidler og The og Kaffe, men da vi ofte kunde komme til Land, var der sjelden Mangel paa varm Mad. Paa Ruten fra Kjøbenliavn til Sønderborg anløb vi for- skjellige smaa Øer paa Sydsiden af Sjælland cg Fyn, hvoraf flere endnu ikke er blevne hjemsøgte af Turistforeninger, og li vor vi altid blev modtagne med hjertelig Gæstfrihed; men Landgangen maatte i Reglen, paa Grund af lavt Vand, foregaa paa Ryggen af en barbenet Matros. Ved Vordingborg Færgegaard og Svendborg maatte standses, dels for at for- skaffe Proviant, dels for at besørge Aflevering til Hospital af syge Folk, hvoraf vi havde nogle, som ikke kunde taale