Gammelt Og Nyt
Om Krig Og Cholera, Tuberkulosens Bekæmpelse, Sundhedskollegiets Ødelæggelse

i6 Kulden og Arbejdet. Saaledes gik Reisen naar Baadene var overladte til egen Hjælp, men hurtigere gik det naar det var muligt at faa fat paa et Dampskib til Bugsering, hvilket lettere opnaaedes paa Hjemreisen end paa Udreisen. For mig var Bugsering af Dampskib en Behagelighed, da jeg kunde liave Ophold der, med Køie og regelmæssig Bespisning. Uagtet Baadenes Førere i Reglen ikke var oplærte Sø- officerer, varede det ikke længe inden de forstod at anvende hver sin Kanonbaad efter dens Bestemmelse. Der kunde jo indtræffe smaa Uregelmæssigheder. En af Førerne, som havde modtaget Meddelelse om Dødsfald i Familien, lod i den Anledning Flaget paa Baaden være paa halv Stang og kunde ikke erkende at denne Opmærksomhed mod den Af- døde ikke vedkom Tjenesten. En anden brav Fører havde været saa uheldig at overse at Kysten ved Krigens Gang var kommen i fjendtlig Besiddelse, og gjort klar til Tørring af Vasketøi, som blev hængt op paa Snorer mellem de to Master. Resultatet blev at han fik sit Vasketøi ødelagt ved Skydning med Geværkugler fra Land; men han var dog saa heldig at kunne skaffe sig Ro, uden at miste nogen af sit Mandskab. Folkene i Kanonbaadene kunde i det første Krigsaar kaldes udvalgte. De fleste af dem var unge Fiskere fra Kysterne af Sjælland, som fra Barndommen af havde været paa Søen og var villige og dygtige til at opfylde deres Gerning. De var livlige og altid i godt Humeur, ikke mindst under Uheld og i Fare. Disse udmærkede Søfolk kom i Kanonbaadene fordi de, som det sagdes, efter det kgl. Mini- steriums Opfattelse, ikke blev regnede for «søvante»; det følgende Aar blev de flyttede til Orlogsskibene. Selskabet i Kanonbaadene som levede tæt op ad hverandre, blev da mere blandet, men derfor ikke mindre underholdende. Besætningen kom til at bestaa af virkelig usøvante Personer uden bestemt Erhverv. En Del af dem var Kjøbenhavnere, BIO