Gammelt Og Nyt
Om Krig Og Cholera, Tuberkulosens Bekæmpelse, Sundhedskollegiets Ødelæggelse

Forfatter: Dr. S. Engelsted

År: 1910

Forlag: C. A. REITZELS BOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Sider: 224

UDK: 614 3, 6144, 65

Never give up

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
33 Hensyn til Opfyldelse af Betingelserne, og ved at se igennem alle Fingre med Hensyn til Overtrædelser fra anden Side. Uagtet dette, blev i Frankfurter Parlamentet foranstaltet Opraab, fordi Tysklands Ære var blevet krænket ved den med Danmark sluttede Vaabenstilstand. Pøbelen, saavel i Hertugdømmerne som i hele Tyskland, blev holdt i kogende Ophidselse. Efter Vedtagelse af Centralmagten i Frankfurt, vedblev den mod Danmark samlede Forbundshær at staa paa Krigsfod, under General Wrangels Overkommando, medens den preussiske General Bonin havde Befalingen over Oprørs- hæren, som blev forstærket med flere Hundrede preussiske Officerer og Underofficerer og en Mængde Frivillige. Saaledes endte første Akt af Danmarks Forsvar mod Preussens Overfald, som var arrangeret ved et Oprør, om hvilket et Medlem af det slesvigholstenske Ridderskab Greve Carl Moltke, har erklæret, at det var det skammeligste Oprør, der nogensinde har fundet Sted i nogetsomhelst Land. Da jeg kom i Land fra Najaden flyttede jeg ind i mit Kandidatværelse i Almindeligt Hospital, hvor jeg modtog jævnlige Aftenbesøg af mine Venner fra Søen. Det frie Liv i Kanonbaadene havde, i den korte Tid jeg havde gjort Tjeneste der, tiltalt mig saa meget, at jeg aftalte med dem af Førerne, som jeg havde gjort Bekendtskab med, at vi skulde følges ad næste Aar, dersom det var muligt. 1849. Professor H. N. Clausen udtalte i sine Levnedsoptegnelser: «Malmø-Konventionen bragte os en Vaabenstilstand, hvorved Stillingen blev saa fuld af ydmygende Pinagtighed, som den kan være hvor man har kontraheret med en overmægtig Modpart, der hverken har Frygt for at forurette den anden Part eller har Agtelse for Tro og Love. Intet kunde være bekvemmere for troløs Underfundighed end den forviklede 3