Gammelt Og Nyt
Om Krig Og Cholera, Tuberkulosens Bekæmpelse, Sundhedskollegiets Ødelæggelse

34 Dobbelthed, som tillod Kabinettet i Berlin baade at henvise til Centralmagten i Frankfurt og at omgaa denne, og gav de militære Befalingsmænd Valget, alt eftersom det fandtes fordelagtigst, at stille sig snart under preussisk snart under frankfurtsk Ordre». Fællesregeringen, som skulde bestyre Slesvig og Holsten i Kongen af Danmarks Navn, fulgte uden Afvigelse Oprørsregeringens Spor, og forordnede og regerede som om begge Hertugdømmer allerede var en Del af Tyskland. Sønderjylland skulde sende Deputerede til det tyske Parla- ment i Frankfurt, Brug af Dannebrog blev forbudt og Ind- førelse af Oprørsfanen blev tilladt. Alt hvad der var Dansk blev saa haardt forfulgt, at Landbefolkningen paa flere Steder ikke kunde afholde sig fra at gøre Modstand. Kon- gen af Danmark maatte indskrænke sig til Protester og Kundgørelser, for ikke, overfor den engelske Mægling, at faa Udseende af at begynde Krigen før Udløbet af Vaaben- stilstanden. Dette var vanskeligt nok, da Insurgenternes Anfører, den preussiske General Bonin, uden Agtelse for den aftalte Grændselinie, lod Troppeafdelinger besætte Sundeved og endog forsøge paa at bemægtige sig Brohovederne ved Sønderborg. Lord Palmerston havde som Mæglingsforslag fremsat Tanken om Deling efter Nationaliteter i Slesvig, men denne Tanke mødte lige stor Modstand i Danmark og blandt Sles- vigholstenerne, som ved Vaabenstilstanden faktisk var bievne Herrer i Sønderjylland. Novemberministeriet med Grev A. W. Moltke i Spidsen og General Hansen som Krigsmini- ster, i Stedet for Tscherning, kunde umuligt gøre andet end opsige Vaabenstilstanden og begynde Krigen paany. Dette var en vovelig Sag, da det maatte betragtes som givet, at Danmark vilde komme til at staa ene i Kampen og at hele det tyske Rige vilde staa Slesvigholstenerne bi.