Gammelt Og Nyt
Om Krig Og Cholera, Tuberkulosens Bekæmpelse, Sundhedskollegiets Ødelæggelse

83 at jeg arbeidede paa en Fremstilling af Forholdene i Lemme- afdelingen under Epidemien, og haabede, at det ved denne vilde lykkes mig at overbevise Direktionen om Motiverne for min Handlemaade og dennes Nødvendighed. Denne Fremstilling af «Almindeligt Hospitals Lemmeafdeling under Choleraepidemien 1853» blev trykt i Bibliothek for Læger, og jeg lod tage et Antal Særaftryk, som dels sendtes til Fattigdirektionen o. fl., dels blev solgte til Fordel for Læge- foreningens Boliger, der blev opført for de Penge, som blev tilovers, da Choleraepidemien var ophørt og da Arbeidet med den var afsluttet. ______________ I de almindelige Lemmestuer, var der til Tider en anar- kisk Tilstand. Nogle af disse Stuer var belagte med 50—60 Mennesker, med en eneste Stuekone. Naar denne blev syg og døde i Løbet af nogle Timer, maatte Enhver hjælpe sig selv og de andre, som de bedst kunde, indtil det kunde lykkes at faa en ny Stuekone, hvis Hjælp, uagtet god Villie, var mangelfuld, fordi hun var ukendt med Sygepleie, ikke var orienteret i Stuen og ikke kendte de enkelte Medlemmer og deres Skrøbeligheder og Særegenheder. Sengene stod to og to op ad hinanden, med en smal Gang mellem hver anden Seng, saa at det var vanskeligt at komme til de enkelte Sengeliggende, eller omhyggeligt at sørge for Ren- lighed. Naar samtidig flere blev angrebne og døde, var det uundgaaeligt, at Døde i nogen Tid maatte ligge mellem de ikke angrebne og de syge; Klageskrig og Jammer hørtes Dag og Nat. Transporten af Syge og af Døde var meget vanskelig, ikke blot fordi Antallet af dem, der maatte flyttes, var meget stort, men fordi de maatte bæres ad forholdsvis lange Veie og op eller ned ad besværlige Trapper, som ikke var til- strækkeligt belyste. Det ikke rigelige Antal af Portører blev derfor overanstrængte og udmattede. Vanskelighederne 6*