Gammelt Og Nyt
Om Krig Og Cholera, Tuberkulosens Bekæmpelse, Sundhedskollegiets Ødelæggelse

84 forøgedes ved Dødsfald blandt dem, hvorved ikke blot frem- kom Modløshed men ogsaa megen Tidsspilde ved Anskaf- felse af nye Folk, som i Regelen var Lemmer fra Lade- gaarden. Disse var ikke helt ubrugelige; men blandt dem fandtes dog enkelte lidt fjollede, som ikke kunde gøre stort mere end halvt Arbejde, da de ikke havde Lyst til at tage fat uden, med et Stykke Smørrebrød i den ene Haand. Efterhaanden som der ved talrige Dødsfald blev ryddet op, blev det muligt at indrette nogenlunde hensigtsmæssige Sygestuer. Dertil kunde tages enkelte Stuer fra Sygehospi- talet, og senere hele Duntzfeldts Gaard; til Slutning blev derved tilveiebragt en Sygeafdeling for Cholera paa 120 Senge, hvor Sengene i Begyndelsen stod i Rækker over hele Gulvet, men mod Slutningen af Epidemien, paa Grund af Dødsfald, kun langs Væggene, saa at Sengeantallet, i Forhold til Luftkubus og Grundflade pr. Individ, var meget tiltalende, ikke blot i Forhold til hvorledes det havde været. Da Epidemien var paa det høieste, indtil 40 Dødsfald i Døgnet, var vi nødsagede til, saasnart en Død var bragt bort af en Seng og Sengklæder skiftede, at belægge Sengen med en ny Syg; der døde mange, som var Konvalescenter, og muligvis kunde være blevet helbredede under bedre For- hold. Mod Slutningen af Epidemien kunde indrettes Kon- valescen tstuer, og Cholerastuerne kunde skiftevis udluftes og renses. Paa de efterhaanden tilveiebragte Sygestuer var det ogsaa knebent med Sygepleie, men det lykkedes dog at faa et Personale, som opfyldte nogenlunde billige Fordringer. Man maa erindre, at paa den Tid var Institutioner til Op- dragelse af Sygepleiersker ukendte. I almindelige, tarvelige Hjem, hvor Ro og Sammenhold den Gang var almindelig, pleiede Hustruen og Døtrene selv Familiens Syge, med Hjælp af Tjenestepigen, og, naar det var nødvendigt og muligt, af en «Vaagekone». Fruentimmer, der benyttede