Telefonen
eller den elektriske Taletraad

Telefonen eller den elektriske Taletraad. 17 Drsted var, som sagt, den forste, der blev denne Indvirkning vaer, som den elektriske Strom udover paa en Kompasnaal, og i den rette Følelse af denne Op- dagelses store Betydning, tovede han ikke med at med- dele den til de andre Videnflabsmænd i de forfljellige Lande, idet han indsaa, at man her havde Nøglen til en Skat, til hvis Løftning der helst maatte Bruges mange Hænder. Han tog da heller ikke fejl i sin For- modning, og Lonnen for hans uegennyttige Handlemaade udeblev ikke, idet der fra de forfljellige Egne indlob Meddelelser om den ene mærkelige Opdagelse efter den anden. Vi ville blot dvæle ved nogle enkelte af disse, som have Betydning for det ZEmne, som her behandles. Der var saaledes næppe forløbet mere end nogle faa Maaneder, efter at Drsted havde meddelt Verden sin Opdagelse, for den franste Fysiker Arago opfandt en hel ny Maade at gjore Jærn magnetisk paa. Hidtil havde man nemlig kun kunnet gjore en Staalstang varig magnetifl ved gjentagne Gange at stryge den med en anden Magnet; nu viste Arago, at denne Magnetisering kunde foregå« Uden Magnetens Hjælp, idet man i Stedet for en saadan benyttede en elektrisk Strom, der gjennemlob en med Silke eller et andet ikke ledende Stof omspunden Kobbertraad, som blev viklet i en Skruelinje om den Jærnstang, som man vilde magnetisere. Var denne Stang nu af Staal, benyttede man f. Ep. en af de finere, spændige Strikkepinde, saa blev denne ikke blot magnetifl, saa længe Strømmen gik igjennem Traaden, men ogsaa efter at den var ophort og Stan- gen taget ud af Skruelinjen eller Traadrullen, som den kaldes, idet Staal netop har den Egenflab fremfor det saa kaldte blode Jærn at holde paa Magnetismen, det vil sige at bevare de magnetiske Egenskaber i lang Tid. Brugte man derimod en Stang af blodt, godt udglødet