Telefonen
eller den elektriske Taletraad

Telefonen eller den elektriste Taletraad. S i Tiden blive en farlig Medbejler for den elektriste Tele graf, da den jo, som det vil erindres, er sin egen Elek-- tricitetskilde og alene derved er baade billigere og mere besparende end hin. Ogsaa paa anden Vis optræder den faretruende for den almindelige Telegraf; det er, ligesom om den vilde tage Hævn for de Forstyrrelser, som dennes Stromme undertiden fremkalde under Telefoneringen. Fores der nemlig en telefonisk Samtale gjennem en eller anden Telegraftraad, og telegraferes der samtidig paa almindelig Maade gjennem en anden nærliggende Traad, saa horer man i Telefonen en ejendommelig Lyd, om- trent som naar Hagl piste mob en Rude. Det er de elektriske Stromme i Telcgraftraaden, som fremkalde lignende Modstromme i Telefontraaden og forstyrre Samtalen, der fores gjennem deune. Men er nu den lyttende fortrolig med det saa kaldte Morseflc*) Tegn- sprog, saa vil han kunne hore, hvad der lelcgrafcrcs i den anden Traad, naar den er tilstrækkelig uær ved Telefontraaden; og heri ligger Hævnen og Faren skjult, for paa den Maade vil altsna en Telefon kunne an- vendes til rent ud sagt at stjæle de almindelige Tele- grammer. Næppe var imidlertid Graham Bells Telefon bleven bekjendt, før man blev overrasket med en anden, om muligt endnu mærkeligere Opfindelse paa Lydforplantel- sens Omraade. Det er den saa kaldte „Fonograf", der egentlig betyder „Lydtegner", men som man snarere kunde kalde „Lydgjemmcren" eller „Lydbcvareren", da man ved Hjælp af den er i Stand til at gjemme og *) Saaledes kaldet efter Amerikaneren Morse, der opfandt de nu brugelige telegrafiske Tegn, som ere dannede ved Sammensætning af Prikker og Streger.