Om Elektrisk Belysning

4 den første automatiske Lampe, og den. gav Stødet til Le Molts Lampe, som senere skal omtales. Staite og William Edwards fra London kon- struerede i 1846 en Lampe (Fig. 1), v.ed hvilken de to Kulstykker indesluttedes hver i sin Skede og stødte sammen i skraa Retning nedefter paa et ikke ledende Underlag, der kunde modstaae Varmen. Ved Fjere føres Spidserne paa Plads, efterhaanden som de for- tæres. Ved Hjælp af en Coulisse og en Skrue i Under- stillingen kan man efter Behag forøge eller formindske Afstanden mellem Kullene og derved variere Længden af Lysbuen. I 1848 fandt Foucault i Frankrig‘og Staite og Petrie i England paa at benytte selve Strømmen til at regulere Afstanden mellem Kullene; dette baseredes paa de to Omstændigheder: 1) at en elektrisk Strøm kan vække Magnetisme i et Stykke blødt Jern, der er omviklet med en Kobbertraad, og at Magnetismen svækkes eller forsvinder. eftersom Strømstyrken formindskes eller heelt ophøi*er; 2) at da Lysbuen er en Deel af Ledningen, virker den paa Strømmen ved at lade den bibeholde en stor Deel af sin Intensitet ved en bestemt Afstand og fuldstændig at ophæve den, naar Af- standen mellem Kullene bliver for stor. I 1849 optog Le Molt Thomas Wrights Idee i sin Lampe, hvor Elektroderne vare dannede som roterende Skiver, der med bestemte Mellemrum nær- medes til hinanden; de vare anbragte paa to Metal- axler, der sattes i Forbindelse mecl Polerne af Ma- skinen ; under hver Omdreining nærmes Skiverne et vist Stykke, svarende til den Mængde Kul, som brænder bort. ......................................... imMBwiiii iii.li i. A.i .nu ...mi .. i