Om Elektrisk Belysning

10 choucskiver. Strømmen gaaer fra den øverste Kul- holder gjennem den nederste, derfra gjennem Traad- rullen og ledes ud gjennem den ene af Klemskruerne i Fodstykket. Naar der ingen Strøm er, holdes Kul- spidserne imod hinanden ved Uhrfjerens Tryk, men naar Strømmen sluttes, trækker Traadrullen den nederste Kulholder nedad; ved denne Bevægelse og den dertil svarende af den anden Kulholder bestemmes Afstanden mellem Kullene. Traadrullens Tiltrækning maa altsaa være noget større end Uhrfjerens Tryk, derefter maa dennes Spænding afpasses. Naar Fjeren er for stærkt spændt, holdes begge Kulspidser trykkede mod hin- anden eller for nær ved hinanden til at frembringe et tilstrækkelig stærkt Lys; er Fjeren for slap, bliver Virkningen af Traadrullen ^or overveiencle, Kullene komme for langt fra hinanden og Lyset slukkes. Foucaults og Duboscqs Lampe. Foucaults Lampe, fabrikeret og forbedret af Duboscq, er den som efter. Serrins Lampe maa ansees som den bedste; den er fremstillet i Fig. 4. Elektromagneten, er anbragt forneden; den bestaaer af en, om en Rulle opviklet, lang Kobbertraad; naar Strømmen gaaer igjennem Traaden, gjør den en i Midten af Rullen anbragt Jerncylinder, a, magnetisk, og denne tiltrækker en Plade, b, af blødt Jern, der er skruet fast til Enden af en Vinkelvægtstang, b e. En parallel med Magneten anbragt Spiralfjer, c, modvirker Magnetens Tiltrækning, saa at der kun bliver Berøring, naar Strømmen har en bestemt Styrke. Spiralfjeren er ined den ene Ende fæstet til et lille bevægeligt Stykke, cl, der kan svinge op og ned, og hvorved den kan spændes mere eller mindre, saa at Lampen bliver mere eller mindre følsom.