Om Elektrisk Belysning

13 buen medens Lampen brænder, idet man med Haanden dreier et af Tandhjulene paa Hovedtromlen. Denne Lampe er meget sindrig konstrueret og har den Fordeel at kunne lyse i alle Stillinger; men den er noget skrøbelig, maa reguleres for hver særlig An- vendelse og er lidt mere udsat for at komme i Uorden end Serrins Lampe. Serrins Lampe. For at faae det elektriske Lys frem mellem de to Kulspidser, maa man først bringe dem til at berøre hinanden, for at Strømmen kan sluttes; derefter maa man fjerne dem lidt fra hinanden, for at Lysbuen kan komme frem, endelig maae de be- standig nærmes til hinanden, efterhaanden som de for- tæres, saaledes at Lysbuen stadig kommer til at staae paa samme Sted i Lampen. Disse tre Betingelser opfyldes fuldstændigt af Serrins Lampe; den lader Kullene være i Berøring inecl hinanden, naar der ikke er nogen Strøm; den fjerner dem til den ønskede Afstand, naar Strømmen er sluttet; den nærmer dem derefter uophørlig til hinanden uden at lade dem komme til at berøre hinanden. Dersom Kullene ved en Hændelse skulde knække af eller fjærne sig for meget fra hinanden, saa blive de automatisk førte tilbage i den rette Stilling efter et Øieblik at have berørt hinanden. Andre Lamper kunne udføre det Samme, men Serrins Lampe udfører det med størst Præcision og med de færreste Ulemper. Lampen, der sees i Fig. 5, bestaaer af en Elektro- magnet, A, en Opstander, B, forneden dannet som en Tandstang, en Opstander, C, som bærer det negative Kulstykke, Ankeret, D, et fremspringende Stykke, E, Kjædebefæstelsen, F, en Skrue med Excentrik, G, den. positive Kulholder, H, en fast Rigel, I, en for- skydelig Rigel, J, en Vinkelvægtstang, K L, til Spæn-