Om Elektrisk Belysning

1G halv saa stor som Tandhjulets; denne Tridse sættes altsaa ligeledes i Omdreining og meddeler Bevægelsen ved Hjælp af en Vaucansonsk Kjæde til en anden lille Tridse, hvorefter Kjæden fastgjøres til et fremspringende Stykke, F, der er fæstet til det Rør, som omgiver den negative Kulholder. Ved denne Forbindelse løftes den negative Kulholder et Stykke, der er halvt saa stort som det Stykke den positive Kulholder sænkes. Her- ved tages der Hensyn til den Forskjel der er paa For- brændingen af de to Kulstykker, idet der af det nega- tive Kulstykke kun brænder halvt saa meget som af det positive. Det positive Kulstykkes nedadgaaende Bevægelse reguleres ved Hjælp af Uhrværket, der ender med et lille Drev, som paa engang sætter et Spærhjul og et Vindfang i Bevægelse. Naar man vil anbringe nye Kulstykker, løfter man den positive Kulholders massive Opstander, herved be- virke« at den negative Kulholders Rør synker ned ved sin egen Vægt; dette medfører dog ingen Bevægelse i Uhrværket, fordi dette fastholdes ved Spærindretningen. 2) At bringe Spidserne ti] at staae i den rigtige Afstand. Dette opnaaes ved Hjælp af det vippende Dobbeltparellelogram, M N P Q, det bløde Jemanker, D. og Elektromagneten, A. Den lodrette Side, M P, af Parallelogrammet, nær- mest ved den positive Kulholder, er fast, de to Sider, M N og P Q, kunne afvige noget fra den vandrette Stilling; den tredie Side, N Q, er lodret, og de nederste Endepunkter af dens bevægelige lodrette Stykker ere forenede ved Ankeret, D. Tyngdens Virkning paa det bevægelige Parallelogram modvirkes ved Hjælp af to Spiralfjere; den ene er med sit ene Enclepunkt fæstet til den nederste, vandrette Side og med sit andet Ende-