Om Elektrisk Belysning

18 Tanclstangen synke nedefter og derved løfte det nega- tive Kulstykke. Skruen, R, virker gjennem Vægtstangen, L K, paa den Fjer, som tjener til. at regulere Lampen, paa føl- gende Maade. Naår Lyset viser sig mellem Kul- spidserne, er der en bestemt Afstand svarende- til Strømstyrken, som giver Maximum af Lys. Til denne Afstand svarer en vis Stilling af det bevægelige Pa- rallelogram i Forhold til Fjerenes og Elektromagnetens Styrke; idet man ved Hjælp af Viukelvægtstangen varierer Fjerens Spænding og Afstanden mellem Ankeret og Elektromagneten, kan man let bestemme Parallelo- grammets passende Stilling og derved fastholde Kul- spidserne i den heldigste Afstand. Vi skulle nu see, hvorledes man bærer sig ad i Praxis. Vi forudsætte-, at Kulstykkerne ere bievne anbragte inden der endnu er nogen Strøm gjennem Lampen. Ved den massive Opstanders nedaclgaaende Bevægelse føres det negative Kulstykke tilveirs indtil der bliver Berøring; fra nu af synke begge Kulholdere samtidigT ■men da den negative Kulholders Hylster er fæstet til den bevægelige, lodrette Side af Parallelogrammet, syn- ker ogsaa dette, Stopperen griber ind i Vindfanget og Uhrværket staaer stille. Saasnart Strømmen ledes igjennem Lampen, til- trækker Elektromagneten Ankeret og fører derved Pa- rallelogrammet og den negative Kulholder nedefter, der bliver en lille Afstand mellem Kulspidserne, og Lysbuen viser sig. Efterhaanden som Strømstyrken aftager paa Grund af at der brænder Kul bort, saa at Afstanden mellem Spidserne bliver større, bliver ogsaa Elektro- magneten mindre kraftig, Fjerene faae Overvægt, Ankeret slipper Elektromagneten og det bevægelige Parallelo-