Om Elektrisk Belysning

20 komme i Uorden ved lidt mindre varsom Behandling. Ved denne Lampe fjernes desuden Kulspidserne, naar de have nærmet sig formeget eller berøre hinanden; Kulspidserne holdes altsaa' automatisk i en eensformig Afstand, hvorved der opnaaes et aldeles stadigt Lys. De enkelte Dele af Lampen sees i Fig. 6. E er en hesteskoformig Elektromagnet med Ankeret, A, lige for Polerne. En Spiralfjer, f, hvis Spænding kan reguleres ved Skruen, b, trækker Ankeret bort fra Elektro- magnetens Poler og bringer dets Forlængelse, Az, imod Stopperen, d. Naar en Strøm af tilstrækkelig Styrke til at overvinde Spændingen i Fjeren, f, gaaer igjennem Vindingerne om Elektromagneten, vil Ankeret tiltrækkes, og der opstaaer Berøring ved c. som, da det giver en kortere Vei, leder Strømmen ind i en Shunt*) istedetfor gjennem Elektromagnetens Vindinger. Som Følge heraf slipper denne igjen Ankeret, hvorved Berøringen ved c afbrydes; Ankeret tiltrækkes paany og denne Virksom- hed gjentages under hele Lampens Brug. Naar der- for Kulspidserne ere saa tæt ved hinanden, at Mod- standen i den elektriske Lysbue er tilstrækkelig ringe til at vedligeholde en Strøm i Vindingerne, der netop er kraftig nok til at overvinde Spændingen i Fjeren, f, begynder Ankeret at svinge og vedbliver at vibrere medens Strømmen er af samme Intensitet. Fjer-Palen, s, paa Enden af Armen, A', der svinger med Armen, paavirker et Spærhjul med fine Tænder, u, som ved en Tandhjulsforbindelse er i Indgribning med Tandstængerne paa de Opstandere, der bære Kul- stykkerne; derved overvindes Tilbøieligheden hos den øverste Kulholder til paa Grund af Tyngden at synke ned, idet Kulspidserne langsomt fjernes fra hinanden. Dermed følger imidlertid en forøget Modstand og *) Dannet af to retvinklet ombøiedeKobbertraade, der forenes ved c.