Om Elektrisk Belysning

22 Strømmen bliver derfor efterhaanden svagere, indtil Ankeret hører op at svinge og atter hviler mod Stopperen, d. I denne Stilling bliver Fjer-Palen, som med sin ombøiede Deel støder mod en Tap, n, bragt ud af Incl- gribning med Tænderne i Spærhjulet, u; den øverste Kulholders større Vægt kommer nu til at virke og Kulspidserne nærmes til hinanden, idet den Hage, som griber ind i Tænderne paa Spærhjulet, u, nu antager den modsatte Bevægelse af den, som. den har, naar den paavirkes af Spærhjulet. En Forøgelse af Strøm- styrke følger med Formindskelsen i Modstand, der hid- rører fra at Længden af den elektriske Lysbue bliver mindre;. Ankeret begynder da igjen at svinge og dette Kredsløb fortsættes fremdeles. Den Hastighed med hvilken Kulspidserne nærme sig til hinanden reguleres ved Vindfanget, W, hvis Tandhjul, R, er tilpasset løst paa Axlén af Spærhjulet og koblet til dette Hjul -ved Fjerhagen, t, idet Hagen kun virker, naar Kulstykkerne nærme sig til hinanden. Under Brugen er den skiftende Bevægelse af Kullene næppe til at mærke, men naar Lyset slukkes paa Grund af en ydre Indvirkning, løbe Spidserne strax sammen, tændes ved Berøringen og arbeide sig dernæst fra hin- anden under Paavirkning af Elektromagneten til den Afstand, som bestemmes ved Spændingen i Fjeren, f. Naar Fjeren er for slap, vil Elektromagneten skille Kullene for meget ad, hvorved Lyset slukkes og der frembringes et glimtende Lys, idet det brænder, sluk- kes og tændes paany med regelmæssige Mellemrum. ■ Er Fjeren for stram, ville Kullene ikke skilles ad, idet Elektromagneten forbliver uvirksom. Den eneste Ting, som kræver Opmærksomhed ved Brugen af denne Lampe, er Spændingen af Fjeren, f.