Om Elektrisk Belysning

36 Tid forbrændes derfor dobbelt saa meget af den posi- tive Elektrode som. af den negative. Paa begge Kulspidser sees smaa glødende Kugler, som glide ned mod Spidserne; de hidrøre fra Metal- dele og findes derfor ikke ved kemisk rene Kul. Medens Kullene efterhaanden fortæres i Luften, finder dette ikke Sted i det lufttomme Rum, her udhules det positive Kulstykke medens det negative bliver længere og tiltager i Volumen; der er næsten intet Forbrug af Kul, og Tabet hidrører kun fra Smaadele, som kastes bort fra Kulstykkerne. Betragtes dernæst Lysets Værdi til at oplyse, kan man gaae ud fra, at hver „mile" tør Luft sluger om- trent 5°/0 af Lysstyrken. Den Formel, som udtrykker Størrelsen af det resterende Lys er: B = Bo (1 — ^)n; hvor B er clen søgte Lysstyrke, Bo den oprindelige Lys- styrke, r Antallet af Procent, Lyset taber for hver mile og n det Antal miles, som Lyset har bevæget sig. Dette giver ved Slutningen af 1 mile med 5% Absorption: Bx = 0,95 Bo. i 2 miles Afstand B2 = (0,95)2 Bo o. s. v. Tages dernæst Hensyn til Spredningen, formindskes Belysningen som Kvadratet paa Afstanden voxer: I — -° (1~ eller for 5 °/0 I = B°-^95)u n2 n2 I taaget Luft bliver Absorptionen langt mere end 5%, og det gaaer mest ud over de mest lysende Straa- ler: de gule og grønne. I ikke altfor stærkt taaget Veir er Lysets Klarhed i 1/2 miles Afstand ofte for- mindsket med 90%, medens det i 1 miles Afstand, da kun vilde have 1/100 af sin oprindelige Værdi, og det Lys, som har uaaet Maalet, vil have en afgjort rød larve. (Jvfr.Solskiven seet gjennem stærkTaage). Vand- ..._ . _ ....aSmitWiili......... I