Om Elektrisk Belysning

 71 bølger med de korteste Bølgebreder, som ikke kunne opfattes af Øiet, saa at en Deel af Maskinens forøgede Arbeide er uproduktivt for det tilsigtede Øiemed., Med andre Ord, der bruges større Drivkraft til at frem- bringe de ultra-violette Straaler end til at frembringe de violette, mere til de violette encl til de blaa, mere til de blaa end til de grønne o. s. v. Det maa ogsaa erindres, at der forbruges Arbeide til at ophede Traad- rullerne ved .Magnetisering og Afmagnetisering; i et Tilfælde var Omdreiningshastigheden saa stor, at Traa- den forbrændtes og Maskinen blev ubrugelig, uagtet Lyset ikke var bedre end ved en ringere Hastighed. Det paastaaes som et Factum, at Lysevnen er af- hængig af Mængden af hensigtsmæssigt placeret Jern i Maskinen. Ved nogle anstillede Forsøg blev det kon- stateret at de violette og ultra-violette Straaler i Spek- trummet i høi Grad forøgedes i Sammenligning med de andre Straaler, naar Maskinen blev dreiet med stor Hastighed. Som bekjendt er Chlorsølv følsomt for visse farvede Straaler, men ufølsomt for dem, der ligge mellem Grønt og Rødt. Maales altsaa Lysets optiske og fotografiske Værdi, og viser det sig, at, den sidste ved forøget Omdreiniiigshastighed voxer stærkere end den første, saa kan man være vis paa, at de Straaler, der have de korteste Bølgebreder, ere forøgede forholdsviis mere end cle andre. En engelsk Ingenieurcaptain W. de W. Abney har konstrueret et eget Apparat til Brug ved denne Under- søgelse; ved at afsætte de maalte fotografiske og op- tiske Værdier for en Maskine, dreven med forskjellige Hastigheder, som Ordinater og det tilsvarende Antal Omdreininger af Maskinen som Abscisser, danner han to Curver, som vise, at der for hver Maskine er en vis Grændse for det nyttige Arbeide. Med en Gjennem-