Om Elektrisk Belysning

punktet, idet Varmen skyldes den Modstand, som Strømmen møder. Derefter kunne Kulspidserne jævnt fjærnes fra hinanden indtil c. en halv Tomme; Luften mellem dem vil da være stærkt opvarmet og fortyndet, hvorved den bliver en bedre Leder; Strømmen gaaer derfor igjennem og medbringer fra den ene Spids til den anden Kul i tildeels forflygtiget Tilstand. Varmen er saa stærk, at der frembringes et glimrende Lys, svarende til c. 500 Lys ved 60 Bunsenske Elementer. Den anden Maade at frembringe elektrisk Lys paa er ved Hjælp af Magnetisme. Naar en Magnet lang- somt føres ind i en Spiral af Jerntraad, som er sat i Forbindelse med et Galvanometer, vil Instrumentets Naal forblive i Hvile; men trækkes Magneten hurtig tilbage, vil Naalen gjøré et svagt Udslag, som viser at der gaaer en elektrisk Strøm gjennem Traaden. Ved p.aany hurtigt at føre Magneten ind i Spiralen, vil Naalen gjøre et svagt Udslag til modsat Side, som viser at den elektriske Strøm nu gaaer i modsat Ret- ning. Det er ved saadanne smaa momentane Strømme, der induceres i en Spiral, at det elektro-magnetiske Lys fremkaldes. Med en Spiral, der er passende kon- strueret og med en Magnet, der trækkes meget hurtigt bort, kan der frembringes Strømme af en meget inten- siv Charakteer. I den elektro-magnetiske Maskine anvendes en Deel af Strømmen til at gjøre blødt Jern magnetisk, og Styrken af den lysgivende Strøm afhænger væsent- ligt af denne. Det elektriske Lys blev første Gang anvendt i Praxis 1846 ved Opførelsen af Profeten paa den store Opera i Paris.