Om Elektrisk Belysning

83 med Serrins Lampe, at det var særdeles vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at faae Lampen til at regu- lere sig selv. Selv om den paa det Omhyggeligste var bragt i Øreten før den tændtes, varede det dog ikke længe, før der var brændt saa meget bort af Kullene, at Afstanden mellem disse blev for stor, uden at Lam- pen , • som den egentlig skulde, selv bragte dem til at nærme sig. Naar man da søgte at tilveiebringe denne Nær- melse, ved at dreie lidt paa den regulerende Skrue, satte Kulstykkerne sig ogsaa ganske rigtigt i Bevægelse, men det var nu ikke muligt at standse dem igjen, ved at dreie Skruen til den modsatte Side. Kulstykkerne standsede først, naar de vare komne til Berøring, og brændte da sammen, saa at de vare meget vanske- lige at skille ad; naar man overlod Lampen til sig selv, brændte Kullene vel efterhaanden bort, saa at der igjen blev en Afstand mellem dem, men saalænge denne Afstand var mindre end den normale af c. 3 Millimeter, var-Lyset meget svagt. Midler til at forstærke Lyset ved Hjælp af - '• Tilbagekastning og Brydning. For at concentrere .Lyset fra den elektriske Lampe anvender man deéls parabolske Speile, som ere dan- nede af tyk Kobberplade; de anbringes paa et Træ- stativ og kunne ved Hjælp af et Kugleled rettes mod et hvilketsomhelst. Punkt; deels betjener man sig af Fresnels dioptriske Lindseapparat, der indesluttes i en Metalkasse, indeni hvilken Lampen anbringes paa en Coulisse, for at kunne indstille den i Brændpunktet. Hele Projecteuren (Lyskasteren) kan dreies horizontal paa Ruller og svinges om Tapper, for at kunne gives enhver forønsket Heldning. Begge Slags Apparater ere 6*