Om Elektrisk Belysning
Forfatter: V. Edsberg
År: 1879
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F.Hegel & Søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 108
UDK: 621.32 Eds TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000035
Med 28 træsnit
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
•87
Den bevægelige. Cylinder er stillet paa en Støbe-
jernsfod, ved hvilken den kan befæstes til et Underlag,
naar den skal anbringes ombord i et Skib, i en Kase-
mat, paa et Fort eller paa et Kjøretøi til Feltbrug.
Forneden -paa Foden er der anbragt 2 Klemskruer, til.
hvilke Ledningstraadene fra Lysmaskinen befæstes, og
paa Siden af Foden er anbragt en Skyder, T, som ved
sin forskjellige Stilling enten leder Strømmen igjennem
Lampen eller holder denne udenfor Strømmen, saa at
man kan slukke Lampen, uden at man behøver at
standse Lysmaskinen.
Til Brug, for Artilleriet bliver Projecteuren i Al-
mindelighed forsynet med en vandret inddeelt Kreds
og med Tangentskruer, som kunne give den smaa Be-
vægelser , naar den skal indstilles med nøiagtig Ret-
ning; for let at kunne finde det Maal, der skal be-
lyses, er der paa Siden anbragt en Kikkert.
Den af en fransk Oberst Mangin-konstruerede Pro-
jeoteur, Fig. 28, bestaaer i Hovedsagen af et concav-
convex Glasspeil, dannet af Kugleflader med forskj ellig
Radius; den convexe Side er belagt med Sølv og er
altsaa speilende. Dette Speil, hvis Diameter er 0,90
Meter*), har den mærkelige Egenskab saa godt som
ikke at have nogen sphærisk Aberration, skjøndt dets
Diameter og Brændvide næsten ere lige store. Mellem
Speilet og Lysbuen er der indskudt en concav-convex
Lindse, eller rettere to Lindser, af forskjellig Diameter,
*) Radien til Speilets concave Flade er l,m20, til den convexe
l,m60, Tykkelsen i Midten O,m025, Diameteren af den con-
cave Flade O,m9o og af den convexe 0,m92, idet Speilet er
skraat afskaaret efter den Retning, i hvilken de fra den
speilende Flade tilbagekastede Straaler gaae igjennem Glas-
set; først ved den Brydning, der skeer, idet de passere dette
forreste Flade, blive de parallele.