Om Elektrisk Belysning

89 stillede saaledes at den mindres convexe Flade næsten rører ved den størres concave Flade; begges concave Flader er.e vendte mod Lysbuen; herved opnaaer man at samle en større Mængde Straaler fra Lyskilden og sende dem ind i Speilet. Resultatet bliver det samme, som om dér, istedet- for Lindseapparatet, var anbragt, en elektrisk Lyskilde, rigtignok med c. x/e mindre Intensitet, men af 2x/2 Gang saa store Dimensioner, i det store Speils Brændpunkt. Paa den elektriske Lampe er anbragt et lille con- cavt Métalspeil, hvis Centrum ligger i Kulspidse’rnes Berøringspunkt; herved forstærkes Lyset, idet de til- bagekastede Straaler sendes frem igjennem Lysbuen. Det Lysbundt, som udgaaer fra dette Apparat, er skarpt afgrændset, næsten uden nogen Halvskygge og har ingen anden Spredning end den, der skyldes Lys- kildens Dimensioner, hvilket bliver noget mindre end 2r/2 Grad. Lyset er altsaa lige saa stærkt ved Kanterne som i Midten. Det store Speil er anbragt i en Metalramme, som er 1 Meter i Diameter, og som forneden er fæstet til en Plade af Støbejern, der tillige bærer Lampen og den Opstander, hvorpaa Lindseapparatet er anbragt. Denne Opstander er af Metal, og dens Gjennemsnit har sin mindste Udstrækning i en Retning lodret paa den optiske Axe, for at opfange saa lidt af Lyset, som muligt. Lampen stilles saaledes, at Lysbuen kommer til at staae i det samlede optiske Systems Brænd- punkt, som kun ligger i ringe Afstand fra Lindserne. For at beskytte denne Opstilling og forhindre Lyset fra at sees fra Siderne, er det Hele omgivet af en Cylinder af Jernblik; naar Projecteuren ikke bruges, lukkes den forreste Aabning ligeledes med et Laag af Jernblik.