Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

88 saa stor endelig Værdie, saa maa der dog tilsidst komme en Tid, da det bliver = 2/R d S(r) + ^/P(o) d 8(0), og da maa Maffinen staae stille, saafremt -ikke 2JKd S(r) 4- ^/P(0)d S(o) selv ere — 0; det forste Led kan efter Naturens Love aldrig blive — 0, og det andet kan ikke forandre Tegn, saa of 2:/R dS(r) + 2/P(o)dS(o) heller ikke kunne være — 0. Ingen Maskine kan da, uden bestandig ny Virkning af Bevær geren, blive i Gang, selv om den ingen Nyttelast havde at overvinde, saa at dette indeholder et Beviis for Umuligheden af et perpetuum mobile i strængere Betydning. Ligeledes kan ingen Mastine virke paa sin Nyttelast med lige saa megen, end sige med større Kraft, eller, tydeligere sagt, meddele Nyttelasten lige saa megen eller større Actionsmængde, end den selv har modtaget af Bevægeren, og man vil deraf og kunne indste Forffjellen mellem statist og dynamisk Kraftyttring, og hvor aldeles urigtigt det er at overfme uden videre de statiske Sætninger paa Bevægelsen. Ved statist Ligevægt kan man, ved at lægge en større eller mindre Deel af Trykket paa Underlaget, gjere det Tryk, der virker paa det bevægelige Angrebspunkt saa lidet fom man vil; ikke saa ved Bevægelse. Ved statist Effect kommer kun den ene Factor af den dynamiske Effect i Betragtning, medens derimod den anden i det gjennemlobne Rum ikke har Indflydelse, da ingen Bevægelse finder Sted, lige saalidet som passive Resisientser. Uden ak kjende den Mastine, igjennem hvilken en given Bevæger stal virke paa en Modstand, kunne vi alligevel bestemme dens absolut siorsie disponible Actions,' mængde, nemlig Bevægerens depenserede. Vi kunne da ligeledes let indste, hvor meget de fejle, der troe ved kunstige Comr binarioner at kunne forøge den oprindelige Actionsmængde, øg at Mastinernes reent dynar miste Betydning ikke er andet, end at være Vehiklet til efter Gødtbefindende at modificere med uforandret absolut Værdie Productet af Bevægerens Tryk og gjennemlobne Rum med et meer eller mindre stort Tab af Actionsmængde, der ikke kommer til at virke paa Nyttelasten. Forholdet maa da altid blive < 1; jo mere det kan nærme sig 2J r(m)<lS(m) til 1, desto hensigtsmæssigere ere Maskinens Mellemled consiruerede. Som .vi siden flulle see ved de specielle Maffinorganer, er det sjeldent, at man naaer -r9ff. Man kunde endnu sætte et andet Forhold mellem Actiousmcengder, som en Art Prsve paa en Maskines gode Indretning, nemlig mellem Bevægerens depenserede Actionsmængde og den disponible; dette maa endnu vcere mindre, da sjeldent Modtagelsesorganet gjsr Bevcegerens hele Actions- mcxngde til effektiv; det vil, fom og siden skal sees, være en god Mastine, ved hvilken Forholdet er