Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

183 gelse af Vandet, saa at dette meddeles Legemet, i ethvert Tkdselement en Actionsmcengde, der bliver constant, hvis de stedfindende Omstændigheder forblive constants. De Overr flader, der ffnlle paastodes kunne være anbragte enten paa en Kjede uden Ende, saaledes, som Fig. 34 viser, eller som de forffjellige andre folgende Figurer vise, paa forffjellig Maade, fom Skovler paa et Hjul, der bestandigt for en Deel er indscenket i Vand. 273. Atle forffjellige Modtagelseorganer for ved Vandets Stod at bevirke en continuerlig Bevægelse skjelne sig deri fra hverandre, at de ere indrettede saaledes, at de enten paavirkes af en relativ ubegrcendset Strøm, eller af en i en Rende inde- sluttet Strøm, hvis Gjennemsnit ikke er større, end den Overflade, der paastødes, og enten saaledes, at de erholde en vertical eller en horizontal Omdrejning. Vi ville forst betragte de Hjul, der have en Omdrejning i Verticalplanen. §. 3. 274. Alle verticalt omdrejende Vandhjul, hvad enten de drives af en relativ ubegrcendset Strom eller af en indesluttet Strøm i en Nende, der saavidt muligt lukkes hvergang en Skuffe gaaer igjennem den, gjennem Omdrejningsaxen lagte Verticalplan besiaae da af rette eller bøjede Skovler, der paa forffjellige Maader ere anbragte omkring en Cirkelperiferis; men da deels Maaden at bestemme Effecten, deels Constructionen af Hjul er forffjellig eftersom de bevæge sig i en aaben Strom eller i en Rende, som de Udfylde, troer jeg at burde betragte særskilt disse saa forffjellige Arter af vertkcale Hjnl. 275. Som Overgang til de egentlige Hjul vil jeg forst betragte den Fig. 35 afbildede Kjede med Skovle. Bevæger sig en saadan i en Strom, hvis Brede og Dybde er betydelig siorre, end de samme Dimensioner af hver Skovl, kan man da Skovlerne ere Planer, der bevæge sig i samme Retning fom Vandet, betragte den Paavirkning, som den forreste Skovl lider, paa samme Maade, fom Virkningen af en ubegrcendset Strem paa en Plan med obligat Hastighed saa sior som den progressive Bevægelse, Skovlen har. I den techniffe Mechanik er det viist, at det Tryk som Vandet Udover paa Skovlen P ØV = C — (V — V)2 2g S naar c er en Coefficient, der bliver forffjellig efter de for- ffjellige stedfindende Omstændigheder, x Vægten af en Voltimenseenhed Vand. V Strøm- mens, v Skovlens Hastighed og 8 Overfladen af Skovlen, saa at naar kun een Skuffe hvergang var nedsænket, de Actionsmcengde, der meddeles den, vilde vcere c P ' 2 g