Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

184 (v — v)2SIv. Det er endvidere viist, at Voerdien af Coefficienten c ikkun af Erfaring lader sig bestemme. Ere flere Skovle indscenkede, da maa det, da de bevæge sig efter samme Retning, antages, at Vandet ved sit Stod mod den første Skovl har antaget dennes Hastighed, og ikke igjen ved Forplantning fra de Vanddele, der ikke have stodt mod, vun- det i Hastighed, saa at det ikke udover nogen mærkelig Virkning paa de næste Skovle, og altsaa at den. ovenfor anførte Størrelse angiver den hele Actionsmængde, som Systemet modtager af Vandet. Spørges der om Maximum af Værdien af dette Udtryk ved forr skjellige Værdier af Hastigheden rc., da vil under Forudsætning, at c er constant ved sæd- vanlige Maximums Bestemmelser findes, at dette er, naar v = | V, for hvilken Værdie 4 p altsaa Actionsmængden bliver-^- S. V3. Erindrer man sig hvad i den techniffe Mechar nik er sagt, saa er der Grund til at antage, ot c ikke just meget forandrer sig ved for- ffjellig relativ Hastighed i det Tilfælde,-at Skufferne aldeles ere nedsænkede i Vandet, i hvilket Tilfælde ingen Opstuvning kan finde Sted; derimod synes det, som om c voxer noget ved en mindre Værdie for V — v, saa at den Værdie af v, der giver Maximum af Effect, bor være lidt mindre end | v. Af Erfaringer med Hensyn til den Hastighed, der giver Maximum af Effect, ere mig ingen bekjendte; de faae, der findes for Hjul, skulle ret strap blive omtalte. Værdierne for c synes at kunne antages i Overensstemmelse med det i den techniffe Mechanik viisie, for at være mellem 2, 5 og 3. §. 4. 276. Anbringes Skovlerne ikke saaledes paa en Kjede uden Ende, men paa et Hjul, støder naturlkgviis Vandet ikke normalt-mod den forste Skuffe, der indsænkes; men under en Vinkel, og dernæst skeer og Stødet, der skeer mod den lodret staaende Skovl, ikke af en Vandmasse, der ikke for har virket; men forst efter at den Deel af Vandmassen har stedt an mod en foran liggende Skuffe. Ligeledes have de forffjellige Punkter, mod hvilke Vandet støder, heller ikke samme virkelige Hastighed, og endelig er heller ikke, især naar der ere faa Skuffer, Gjennemsnittet af den Vandmasse, hvis frie Lob afbrydes af Skufferne, altid lige stort. Det er, da Styrken afVandsrødet af en frie Strem mod en ffraaliggende Plan, fom allerede i den techniffe Mechanik er viist, ikke er fult); komment oplyst, da den Indflydelse, som det kan have paa en underliggende Deel af en Vandstrøm, at den overliggende har tabt en Deel af sin Hastighed, heller ikke er tilstræk- kelig bekjendt, da istedetfor en fælleds Hastighed mqatte scettes een af Punkternes Beligr