Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

189 Maschinenwesens Art. Pansterrad, og fiere andre Steder; nogle Constructioner ville ved Ebber og Flvdhjul blive nævnte. § . 5. 283. For ot benytte Ebbe og Flod ved Vandhjnl er der nødvendigt, deels at Hjulet enten ligegodt kan gaae om i samme Retning, enten Strvmmen gaaer indad eller udad, eller at det indvendige Maskineris kan vedblive at gaae om i samme Retning, endstjsndt Hjulet har en anden Omdrejningsretning, og deels at Hjulet enten kan løftes og sænkes, eller lige godt gaae i hojt og lavt Vand. 284. Den forste af de ovenfor gjorte Forandringer lader sig opnaae ved en Canal, der ved Sluser er saaledes indrettet, at Vandet baade ved Indstrømning og Udsiremning træffer Hjuler i samme Retning. Belidor* **)) beffriver en saadan Nende, der i mange Aar havde været brugt ved Dünkirken. Fkg. 39 viser et saadan Arange/ ment. Kommer Strømmen i Retningen ma gaaer den lige igjennem; kommer den der- imod i modsat Retning, da nøde Sluserne den til at gjenuemlobe den krumme Canal vbaas for den kan komme ind. Der fordres altsaa kun at Canalvceggene skulle være saa høje, at Vandet aldrig kan gaae over dem. Hjulet kan da her være et almindeligt Trækhjul. Gregorys) beffriver et særdeles sindrigt Hjul, der bed Greenwich er anlagt af Iohn Lloyd, og i flere Aar har gjort Tjeneste; det har tillige den særegne Indret- ning, at det af sig selv hæver og sænker sig ved en forandret Vandstand, og da det tillige har adskillige Ejendommeligheder, der mnligen ved flere Lejligheder lade sig anvende paa andre Hjul, troer jeg, at det fortjener ar afbildes, og nærmere beskrives. Vandhjulet selv, der er særdeles stort, nemlig 26 Fod bredt og 11 Fod hejt, og vægtigt 4,000 Pund, er, fom Fig. 40 og 41 viser, et vermalt Hjul med 32 Skovle, der ere anbragte efter Radien; men have den Ejendommelighed, der ved siorre Strom- hjul maaffee overalt fortjente Efterligning, at ikke Skovlene gjennem hele Hjulbredden ere Forlængelser af hverandre; men som det afbrudte Stykke Fig. 42 viser, er Hjulet deelt i 4 Dele, saaledes at Skovlene i de jevnsides liggende Dele begynde en | af en Deling fra Endepunktet af Skovlene i bet andet Hjul; herved tilsigtes en jevnere Bevæ- gelse. Hjulet kan saaledes ligegodt gaae om i begge Retninger; men ved at lade det paa dets Ende anbragte Keglehjul D gribe ind i KeglehjUlet C eller E kan man lade *) Archit. hy(Irani. Tom. I. **) System of Mecanic, theoretical and practical, Vol II