Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

203 3) Skovlene bestaae af Forffuffe og Vagffnffe; Bagffnffen gaaer indtil Hjulkrands sens halve Bredde efter Radien, og Forffuffen gjor en Vinkel dermed af 120° saaledes som Fig. 49 viser. 4) ForffUffen gaaer efter Radien indtil den halve Bredde; men Bagsknffen gjer en Vinkel dermed af 120° saaledes som Fig. 50 viser. 5) At lade Forr og Vagffuffen gjore en Vinkel af 90—120° med hverandre, lade Enden af Forffuffen og ligesaa Enden af Vagffuffen ligge i samme Nadie og begge Skuffernes Hjerne i Midten af Hjulkrandsen, saaledes fom Fig. 46 viser. Disse forffjellige Skovlingsmaader vil jeg i det Følgende betegne ved I. II. III. IV. V. Anmærkning. Foruden disse Constructioner cre endnu en heel Deel andre forer flanede, af hvilke en Deel kan sees anførte hos Christian Mecanique usuelle Tom. 2; Borgnis Traité de mecanique appliquée aux arts Tom. I. et IV.; Nicholson System of operativ Mecanic, o. s. v.; men de ere alle Kunstlerier, der aldrig have vævet praktisk udsorts, saa at jeg'ikke antager det nødvendigt at omtale dem nærmere. 301. Med Hensyn til Varieteterne af den samme Hovedmaade at skovle, da har Nordvall fundet, at ved Skovlingsmaaden H. var den fordeelagtigste Construction, at give Skovlene en ikke ringe Helding mod Hjulradien, saasom ikke under 16°, men heller ikke over 30°. Det samme stemmer og med Bossuts Forsøg*); ved Skovlingen V. fandt Nordvall at Effecten var størst, naar Vinklen søm For- og Vagffuffen gjorde mod hinanden var 90°; saaledes anfører han**), for at nævne et Exempel, at Effecten ved to fdrresten aldeles lige Hjul, af hvilke det ene havde Skovlenes Vinkel 90° og det andet 120°, ved et 5 Alens host Fald og 1 Alens Vand i Renden, forholdt sig som 720 : 684, og med 2 Alens hojt Vand i Reuden som 784 : 696, og ved et 3 Alens Fald og 2 Alens Højde i Renden, fom 440 : 408; dog har Forffjellen været mindre, jo lavere nede Vandet faldt ind, saa at ved en aldeles horizontal Hjulrende var Effecr ten lige stor. 302. Hvad angaaer Forholdet mellem Effecterne ved Hjul med forskjellig Skovling, naar den samme Vandmængde anvendtes, da viser sig folgende Forhold mellem *) Hydrodynamique Tom. II, **) 1. c. pag. 420. (26*)