Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

237 ved sin Indtrædelse udover noget betydeligt Stod; den Form Fourneyron har valgt fees Fig. 63. Erfaring viiste ved Forssg med en Trcemodel, at Vandet virkeligt fulgte Retningen af Convexitæten og lod et triangulært Rum aabent. 344. Med Hensyn til Bredden af Hjulets Krone fandt Fourneyron, at den maatte være saaledes, at Skovlenes Krumning ikke havde for lille en Nadins, og dernæst, at de yderste Ender maatte give Vandet tilstrækkelig Plads til frie Gjennemgang, eller med andre Ord, et større Gjennemsnit, end det, gjennem hvilket Vandet kom ind paa Hjulet. Et Forhold mellem den storste og mindste Radius af 100 : 75 indtil 100:83 for stsrre, og af 100 : 70 for mindre Hjul, synes at være passende, og at Summen af Gjennemsnittet af de korteste Afstande mellem Skovlene var større, end de Aabnknger, gjennem hvilke Vandet strømmede ind. 345. Med Hensyn til Beliggenheden af de krumme Skovles Ender punkter bemærker Fourneyron, at Hjulkrandsens Bredde for største Delen bestemmer de krumme Skovles Beliggenhed. Ved det ovenfor valgte Forhold mellem den sisrfte og mindste Radius, have Skovle, der have en passende Krumning, og det forlangte Forhold mellem Hjulets og Stigbordets Udlobsaabninger, deres yderste Ender i en Afstand ig (Fig. 64) fra det Punkt, hvor Tangenterne til Curvens forste Element fljcrre den yderste Rand, hvilken er — f gm, eller Afstanden af de Punkter, i hvilke Tangenten, og dens igjennem Punkterne a forte Normal fkjære den ydersie Hjulrand. Da Punktet i er bestemt, og Theorien foreskriver, at Curven al maa være saaledes, at den Tangent, der drages gjennem dens Endepnnkt, tillige fluide være Tangent til den inderste Hjulkrands, saa maa Centrum af den berørende Cirkel befinde sig under Radien ai; men i saa Fald vilde, som allerede er bemcerket, Udstrømningen ikke finde Sted med Lethed, endr fljondt Indstrømning nærmest Centrum og Udstrømning ved Peripherien er det Arrange- ment, der meest letter Vandets frie Bevægelse. Man gjor vel derfor bedst i at lade Curven ved i være saaledes, at Tangenten til Endepunktet gjor en Vinkel af 10—15° med Cirkeltangenten. Vel vil derved en Deel af Hjulets levende Kraft gaae tabt, da Vandet ikke gaaer bort med Hastigheden 0, men det synes som om dette Tab vejes op ved den lette Udstrømning af Vandet. Man kan uaturligviks bestemme Tabet ved i den almindelige Formel for den levende Kraft, fom Vandet beholder P r---------—.— ------------ — (v2 —2vrx sin å v v2 r22) v2r22 cos2 åx — 2vra cos axV v2 —2vrt sin å v-j-v2 r„2 at indsætte Værdien for åz. Selv om man endog indsætter Værdien nf 15° og antager