Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

238 v inden for det Mulige, saa bliver dog Tabet aldrig af den hele levende Kraft, som Vandet har. Paa denne Maade kan man de let fortegne de krumme Overflader ved flere Cirkelbuer, om hvilket siden nærmere stal blive talt. 346. Hvad angaaer Antallet af krumme Skuffer, (om Hjulet bor have, da synes dette at maatte afhænge af Hvjden af Hjulets Krone, og denne igjen af Vandforbruget, som Hjulet kan benytte. Det er øjensynligt, at den horizontale Over,' flade af alle Rum maa være større, end Summen af de Aabninger, gjennem hvilke Van- det strvmmer ub af Hjulet, fordi ellers i modsat Fald en virkelig Presning af Vandet vilde forhindre, at Hjulet blev tilbørligt forsynet, hvilket igjen vilde foranledige, at Vandet ikke fik den passende Retning, og tilsidst en total Uorden i Alimentationen. Jo mindre Aabningerne ere i Forhold til Afdelingernes Rum, desto langsommere og desto regelmæs- sigere vil natnrligviis Vandet bevæge sig i dem. Som Folge heraf maa det hule Rum imellem Skovlene have et mindre Gjennemsnitsareal, end Afdelingerne eller Indstrøm- ningsaabningerne i Hjulets indre Omkreds. Højden af Skovlene maa vcere en Deel siorre, end Stkgbordsaabningens Højde, for ar ingen Vandstraale stal kunne gaae borr uden at have udover sin Virkning. Ester dette lader sig da Antallet af krumme Skovle, der bor anvendes, bestemme, naar man antager nt Hvjden af Skovlene omtrentligt bor være ligesaa stor, font Afstanden mellem Skovlene, og een Styrer for 2 eller i det Højeste 3 Skovle efter deres mere eller mindre store Afstand fra hverandre. Som Bredde for Udlobsaabningen maa natnrligviis regnes Afstanden mellem EndepUnktet af en Lednings- curve og dens efterfølgende Convexitæt; Productet af denne Afstand med Antallet nf saadanne Ledere giver Udsiromningsaabningernes Bredde. Fonrneyron har fundet, at ved den af ham valgte Form af Skovle øg Styrere, kan Aabningernes Areal A ansees for — 1,4d(a — as), naar ved d forstaaes Hjulets Diameter. Fladerummet af den indre Cirkel maa efter det Foregaaende være omtrentligt 4 Gange saa stor, som Summen of Udlobsaabningerues Stmrelse, altsaa bliver 0,785 d2 — 5,6 d (a — a,) eller a — ax = 0,14 d. For at bestemme den mindste Diameter, d, som Hjulet kan have indvendigt, behøver man kun ar lægge Mærke til den Vandmasse, der i en given Tid maa virke paa Hjulet, for at dets Effect kan vcere den forlangte; for at denne Vandmasse kan ni eb Hastigheden, der svarer til Højden, løbe ind, maa natm'ligvkis Aabningen have en vis Størrelse; denne afhænger deels af den Højde, der gives den, deels af den ovenfor o n tag ne Sterrelsc af Lcrngden af Udlebsaabningen, nemlig (0,14 d)2, saa at deraf let 6 kan bestemmes.