Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

258 Afbrydelse fra det oberste Lag DE (Fig. 74) af og lægge sig ovenpaa hverandre; men da ethvert af dem bervrer det Lag, der umiddelbart for eller siden kom ind paa Hjulet, saa virke de alle paa hverandre saaledes, at derved forandres saavel Tiden, der anvendes til Opstigningen, som Hojden, til hvilken Stigningen naaer. Alt hvad man altsaa med Grund kan flutte af disse Betragtninger er, at deres Afstand fra Hjulets dybesiliggende Punkt, i hvilken man bør sætte Nedfaldet, maa være saa meget desto større, fom Faldet er siorre og omtrentligt proportional med dette. Da altsaa disse Betingelser ikke ere til- skrækkelige for almindeligt at bestemme Nedfaldets Beliggenhed, saa maa man i ethvert specielt forefaldende Tilfælde hjelpe sig ved de følgende Betragtninger. Da nemlig Retnim geu BC (Fig. 74) af Bunden af Renden bør være Tangent i C til Hjulets ydersie Omkreds, og da Vandet vedbliver at flyde ind paa en Skovl saalcrnge, indtil den nceste Skovl er kommet ril dette Punkt, saa bor Nedfaldet ikke placeres imellern Stigbordet og dette Punkt; derimod ffader det ikke, at lægge det noget længer ud, hvis Hjulet ev indesluttet i et Stykke cirkelformig Nende, der er concentrisk med den ydersie Omkreds, thi da Vandet er indefluttet mellem Curverne fra 1 og til F, og da Skovlenes Mellem- rum omtrentligt er fuldt, saa vil Højden, til hvilken Vandet stiger, kun lidet forandre sig, ligesom og ej heller Vandets Udstromningshastighed mærkeligt vil forandre sig. Tabet i Effect, fom foranlediges derved, at Nedfaldet befinder sig noget paa den anden Side af Hjulets laveste Punkt, vil aldeles kunne undgaaes, dersom man sænker Kanten F indtil det Niveau, som man ellers vilde give dette Punkt, for at beholde hele Fald- højden. Det cirkelformige Stykke CF af Nenden maa i det mindste være saa stort, fom Afstanden mellem 2 Skovle, for at Spillerrnnmet, gjennem hvilket Vandet kan komme ud, stal være saa lidet, som muligt. Efterat Nedfaldets Beliggenhed saaledes omtrentligt er bestemt, vil man kunne forene det med Bunden af den nederste Rende (Fig. 74 og 75) ved en meer eller mindre heldende Plan, der ender sig i en krum Overflade, FH, der tangerer Bunden af den nederste Rende. Det vil og være ret passende at ende Sider stykkerne af Renden lige for Kanten F, for at tillade Vandet at udbrede sig saameget som den Bredde, det er muligt at give den nederste Kanal tillader det, eller ifald at dette paa Grnnd af allerede derværende Constructioner ikke er muligt, da bor man Udvide Renden paa dette Sted saameget, som muligt, saaledes som Fig. 76 og 77 vise. Hvad angaaer den absolute Højde af Nedfaldet, over BUnden af den Underste Rende, da lader sig ikke nogen bestemte Regler give, undtagen i alt Fald, at man ikke bsr lade den være hojere, end er nødvendigt for, at Niveauet af Bagvandet ikke stal gaae over F; hvilket afhænger af Arrangementet bag ved HMet; da imidlertid Vagvand mindre hindrer et