Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

257 bedre gjsre; hensigtsmæssigst vil det dog boere, ifald man vil bruge Iern, at gjsre Krandsen gjennembrudt af Pladejern, hvilket vil blive lettest. Skovlene bor i ethvert Tilfælde gjsres af Blik, da Træe deels er vanffeligt at anvende og i Arbejdsløn koster saameget, at denne næsten vejer op mod den større Materialværdie af Blikket, og deels saa yderst let kaster sig og taber sin Form. Blikffovlene fastsættes bedst paa den Maade, at der bliver gjort False til dem i Krandse af Træe eller Stvbejern, og tillige ved at lade 3 til 4 Steder Flige være bojede ud, ved Hjælp af hvilke Skovlene kunne fasiffrues. Ved Hjulkrandse af Pladejern kan man næsten lettesi sætte Skovlene fast ved at bøje en Deel Flige om og fasinitte derved Skovlene til Krandsen. Blikket til Skovlene bor ikke være for tyndt, da det ellers bojer sig for stærkt under Vægten af Vandet og derved stryger paa Bunden af Renden, hvis der ikke er meget stort Spillerum. Ere Hjulene over 8 Fod brede, vil der derfor være Ökonomie ved, saaledes som ved Underfaldshjul er anført, at stive Skovlene af paa flere Steder, eller at lægge et Jernbaand uden om dem alle. Poncelet har ved Erfaringer med flere Hjul fundet, at ved Hjul af 3 til 4 Fods Bredde, er Blik af 1 til 14 Linies Tykkelse nødvendigt, for at Skovlene ikke ffulle bøje sig for meget paa Midten. Hvad angaaer det øvrige af disse Hjuls Construction, da indsees lettelig, at det tidligere om andre verticals Hjul Sagte ligefrem lader sig anvende. 366. Hvad endelig angaaer den Form, fom meest passende gives Bunden og Renden, og Beliggenheden af Faldet for Vandet, da kunne folgende Betragtninger være vejledende. Overkanten af Nedfaldet F bor naturligviis være beliggende lige under det Punkt af Hjnlet, hvor Vandet begynder at lobe ud af Skovlene; men at bestemme a priori dette Punkt, synes at være vanffeligt og næsten umuligt, da det afhænger af den Tid, som Vandet bruger for at stige op ad eller ned ad en Skovl medens Hjulet bevæger sig rundt; men ar bestemme denne Tid er vanskeligt, for ikke at sige aldeles umuligt, selv om man kjendte fuldkomment Lovene for Vandets Bevægelse paa krumme Overflader, hvilket som bekjendt ikke er Tilfældet. Ikke desto mindre vil man, hvis man tillader sig at betragte Vandstrømmen som en isoleret elementair Straale, let komme til den Slutning, at det Rum, som Hjulet har bestrevet fra det Tidspunkt da Vandet begyndte at stige op ad Skovlene, vil, naar Hjulet bevæger sig som nødvendigt er for at naae Maximum af Effect, være sisrre, end Halvdelen af den Hastighed, der corresponderer med Vandets Hastighed v; ved Hjelp af denne Antagelse vilde man da kunne bestemme en Grændse, udenfor hvilken man ikke tøv lægge Nedfaldet; men det er ligesaa let at indste, at en saadan Antagelse ikke er rigtig. Vel ankommer nemlig Van- det paa Hjnlet i elementaire Lag, der ere meget tynde, og folge efter hverandre uden (33)