Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

År: 1833

Serie: Første Hefte

Sider: 412

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 432 Forrige Næste
268 Tykkere, at Vandet ttceder ud ovenpaa den allerede lagte Iis og fryser paa ny; denne Iis er som bekjendt fast og haard. Grund i i s synes at danne sig i Vand, der rinder med nogen Hastighed, saavel paa Bunden fom paa Sidevæggene af Strsmlejet; saalcenge den bliver der, og ikke kommer i Veroring med den frie Luft, er den blod og grødet; ved Sammentrykning kan den klumpe sig til store uformelige Klumper, der alligevel bedr blive at være blöde. I meget dybe og langsomt lebende Stromme danner den sig saac godtsom aldrig; men derimod især i Trærender, i hvilke Vandet staaer noget hsjt. Driv isen synes i Almindelighed ot være baade afrevne Stykker af Overfiadeiis og Grundiis; thi scedvanligst bestaaer den baade af mere eller mindre siøre Iistavler, og af det, man scedvanligst kalder Pladderiis, der aldeles ligner Grundiis. 383. For at forhindre Iis at sætte sig fasi paa Hjul eller lignende, er det fsrst og fornemmelig af Vigtighed, at Stigbord og lignende Indretninger flutte saa tæt, at intet Vand løber ud naar Maskinen staaer, dernæst, at Afløbsrenderne, eller hvad dertil horer, ere saaledes beskafne, at intet Vand bliver staaende paa Steder, hvor det kunde vme til Skade, og endelig at saalidet Vand fom muligt spildes eller stænker omkring i smaa Dele. Det egentlig drivende Vand har i de sieste Tilfælde for stor en Hashed og er i for store bevægede Masser til at kunne fryse; derimod med alt Spil- devand er dette ikke Tilfældet. Med nogen Omhyggelighed kan man i Almindelighed holde Vcrrkerne fri for Iis under Gangen selv, hvis man ikkun lægger Modtagelsesorga- net under Tag selv endog uden at opvarme Rummet; men endnu bedre holdes de frie, hvis man vælger at opvarme. 384. Ved verticals Hjnl kalder man en saadan Bedækning, fom den ovenfor omtalte, en Hjulstue. Det er en Selvfølge, at Hjulstuen bør være saa tæt, fom muligt, før at saa lidet af den ydre kolde Luft stal komme ind, fom muligt, og være gjort af Stoffer, der saa lider som muligt lede Varmen. Et simpelt Brceddeskuur, saaledes som man sædvanligst træffer, er vistnok i adflillige Henseender nyttigt, da det afholder Blæst og Sneefog; men især hvis man vil bruge Opvarming, er en solidere Bygning at, foretrække, da den fordrer mindre Brændsel. Hjulsiuen bvr naturlkgviis ikke være for stor, da der i saa Fald er en unødvendig stor Overflade, der bortleder Varmen; men alligevel bor den dog vist ikke være, saaledes som man ofte træffer, næsten aldeles tæt Attende, da man i saa Fald vanskeligt kan komme til at see til Hjulet, og endnu van- fleligere kan bortffaffe Isen, om den ffulde have sat sig fast. For at gjsre Hjulstuen saa Ubt som muligt, maa man da hindre Luften saa meget, som muligt, fra at trænge ind og ud med Vandet. Derfor bor da, hvis Stigbordet ligger indenfor i Hjulstlien, det Stykke