Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I
År: 1833
Serie: Første Hefte
Sider: 412
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
269
Rende, der ogsaa er indenfor, vcere bedcekket med Brcrdder, der fliitte tæt til hverandre,
og tæt til Overbjelken hvorpaa Stigbordet stokker. Da Vandet scedvanligst siaaer højere,
end den Hojde, til hvilken Stigbordet er trukket op, saa udelukkes derved Luften næsten
ganske. At holde Udstrsmningsaabningen paa den anden Side ligesaa tæt, er mindre
nødvendigt, da Luften mindre let kommer ind mod Strømmen; imidlertid er det dog
rigtigst at dække Nenden og at afspærre Luften ved en Klap, der kan bevæge sig om et
Hængsel i Vandets Bevægelsesretning, saaledes nt dette saa godt fom aldeles uhindret
kan gaae bort, men ikke Luften komme ind. Denne Klap kan da være særdeles let
gjort. Til at opvarme Hjulstuen kan man bruge en Ovn med Skorsteen, eller endnu
bedre en Ovn, hvis Nog ledes igjennem temmeligt ncer ind til Hjulet, der hvor det
flipper Vandet. Det synes som Nogen bedre forhindrer Iisdannelsen, end den rene
varme Luft, desuden benyttes maaffee og Varmen noget bedre. For at Rogen fmi
slippe ud, ifald den ellers ffulde hindre Trækket, kan paa den anden Side af Hjulet
lades et Hul i nogen Højde fra Gulvet. Det er en Selvfølge, at en saadan Ovn ikke
kan have stærk Træk; men det er heller ikke fornødent, naar kun Ilden kan holdes ved-
lige; som Brændsel bruges Qviste, Torv, o. desk., hvilke ryge stærkt. Man har og
foresiaaet at bruge Vanddampe; jeg seer ikke egentligt, hvorfor de flulde varme mere.
Hvor Localiteterne tillade det, har man med megen Fordeel brugt et lidet Qvantmn
Vand fra en nærliggende Kilde eller boret Brond, hvilket enten lededes ligefrem, eller
pompedes ind paa Hjulet. Da saadant Vand har en Temperatur omtrent fom Stedets
Middelvarme, vil det bidrage meget til at holde Hjulet frit for Iis.
385. Den faste Iis ffader, saalænge den ligger fast, egentlig i Alminder
lighed ikke meget, fljsndt den dog standser Vandløbet; den er paa en Maade endog ril
Nytte derved, at den afholder Sneen og anden los Iis fra Vandet. Kun da kan den
flade, naar Vandet stiger over den, hvis det stiger; i hvilket Tilfælde den betydeligt hinr
drer Vandets frie Lob, eller den, hvis Vandet løber fra, brister og giver Anledning til
stærk Driviis. Hensigtsmæssigt er det derfor, i Tillobsreuden eller Vandstuen at anbringe
hist og her opstaaende Pæle eller og krydsende Loegter, der kunne stötte Isen, og da ved
Frostens Begyndelse stemme Vandet op saa hejt, som muligt, for at faae det til at
sætte Jisdække. Det flader derfor ikke selv i Aaer at anbringe saadanne Pæle, samt
hvor det flulde vcere fornødent, for at stemme Vandet op, særegne S top sluser.
386. Grund isen ffader saalænge den ligger fast heller ikke, uden for saa-
vidt den siandser Vandets Lob; men da den saa let rives les, kan den ffade fom Driviis.