Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

270 At forhindre den fra at danne sig, lader sig vanskeligt gjsre; ffulde den dannes i saa sior Mængde, at den gjor Skade, kan den oses op. 387. Dr i vil s skader som allerede er bemærket, hvis den er i fasie Stykker, derved, at den steder voldsomt imod, og hvis den er løs, derved, at den formindsker Vandets Hastighed og Bevægelighed, og at den lettere sætter sig fast ved Hjulet o. desk. At gjore noget for at forhindre Driviis af større Stykker, er vanfleligt; meget hjelpe de ovenfor omtalte Jispcele, i det de fastholde Isen længere Tid, saa at mere smelter. For at forhindre den mindre Driviis eller den saakaldte Pladeriis for at komme i Mængde, er det fordeelagtigt at beplante Aabredderne eller Bredderne af Mollerenden med Piil, hvilke forhindrer for en stor Deel Sneen i Snefog at tage Leje i Vandrenden. Vandstuen ligesom og de egentlige Titlsbsrender antager jeg det for at være fordeelagtigt at bedække om Vin- teren, hvorved Sneen afholdes, og det knnde endog være Sporgsmaal om det ikke vilde være hensigtsmæssigt altid at have dem bedækkede, for deels at hindre Vindens Virkning, deels at conservere dem længer. For at afholde den større Driviis fra at komme ind i Vandr siuen eller Tillsbsrenden, gjor man bedst i at sætte 1 eller 2 Rader Pæle temmelig tæt ved hverandre foran Indløbet til Renden og lige i Mundingen en Hække. Skulle Pælene ikke kunne modsiaae Iisgangen, vil det være rigtigst at anbringe een eller flere Iisbukke foran dem, hvorved de sværeste Iisstumper loftes op, og enten brydes eller tabe deres Hastighed. At afholde den mindre Driviis fra at komme ind er værre; man kan vel, ved inden for Hækken at sætte en Ramme med grovt Tøj, holde den Ude; men dette gaaer kun an, hvis Slusen til Vandstuen er temmelig stor, da man ellers vil stoppe Vandet for stærkt; meget hjælper det, at lægge en Bjelke, der flyder paa Vandet, foran eller imellem Jksr pælene; Isen samler sig da gjerne paa Vandets Overflade og kan i alt Fald skaffes bort. Hvis man ikke har Hjul, der ere meget skrøbelige i Skovlene, kan dette i Almindelighed være tilstrækkelig, da de mindre Stykker dog sjeldeut kunne gjsre Skovllaget Skade. 388. Den Jis, der har sat sig fast paa Hjulet, kan vel skaffes bort ved at hugges af med Dxer eller brydes los med Brækjern o. s. v.; men fsrst naar Jsen paa en eller anden Maade er blevet losnet, kan Jisning foretages uden Skade. Skulde, uagtet der findes Hjulstue, dog Jis sætte sig fast paa Hjulet en enkelt Gang, kan man i Alminder lighed ved Hjelp af Gildelage eller anden Saltopløsning, der er godt Kjsb, for en Deel tse den op. Ved Hjul der ere malede eller tjærede, har man forsøgt at hindre Isen fra at sætte sig fast ved at fmøre dem af og til naar de ere terre ind med Fidt eller andet lignende Legeme, hvilket ved visse Lejligheder ve! kunde bruges. Saavidt muligt bor man ved alle Hjul, der ere selv ikkun nogenledes godt gjorte, see at undgaae Jis-